Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og upraktisk, det er, at lian vil, de delegerede skal paa egen fordring
derom erholde en udnævnelse af sin respektive regjering, uden at dog
den saaledes udnævnte paa nogen maade skal repræsentere den regjering,
der har udnævnt ham. Meningen er naturligvis, at de delegerede
gjennem denne udnævnelse paa en maade skulde faa større autoritet,
skjønt hvordan den autoritet egentlig skulde komme istand uden
nogen repræsentativ stilling, det er jo en temmelig indviklet floke.
Dertil kommer den faktiske vanskelighed, at sandsynligvis adskillige
regjeringer simpelthen vilde negte Hermann Molkenboer den villighed
at udnævne delegerede til hans raad. Blandt de første, livem denne
villighed blev nægtet, var sandsynligvis ham seiv; thi det er ikke
rimeligt, at den nuværende tyske regjering vil yde ham videre støtte
til et foretagende, som sigter til at ødelægge al krig. Imidlertid,
om end denne idé maa opgives, saa blir dog hovedtanken staaende,
at der gjennem børnenes opdragelse kan gjøres uendelig meget for
freden mellem folkene. Der kan virkes gjennem deres moralske op
dragelse paa skolen og i lijemmene, gjennem deres kristendomsunder
visning og fremforalt gjennem historieunclervisningen. Vi ved alle, at
den historie, vi har læst, er en historie om krig og en forherligelse
af krig, og vi ved ogsaa, at ialfald ens eget lands krige sees gjennem
ens egne nationale briller, saa at man seiv altid blir den forurettede
og alle fejl paa den anden side. Det er klart, at den slags ensidighed
bidrager til at fostre nationalhad og nationalegenretfærdighed. Her
kunde nok et internationalt opdragelsesraad gjøre nytte ved at arbeide
for at tilvejebringe ensartethed i de historiske lærebøger, sørge for,
at stoffet blev objektivt og upartisk fremstillet.
Et meget stort skridt henimod menneskenes modenhed for fred
vilde hermed være taget.
At holde nogen tale om fredssagens moralske berettigelse anser
jeg for aldeles overflødigt. Jeg gaar ud fra, at virkelig alle eller ial
fald de fleste norske mænd og kvinder er enige i sagens ideelle beret
tigelse. Men jeg skal ganske kort give en liden smule statistik til
belysning af sagen. Den er bentet fra en. liden dansk brochure, som
udkom under kvindesagskongressen i Kjøbenhavn. I tidsrummet 1850
til 1880 er der i krig dræbt 2,188,000 unge, kraftige, arbeidsdygtige
menneske. Disse krige har kostet de krigsførende staters befolkning
over 50,000 millioner kroner. Der holdes i Europa under vaaben i
fredstid 3,031,054 soldater; den mobile krigsstyrke angives til 10,
576;000 mand, og reserve og landstorm til 17,069,740 mand. De
europæiske staters militærbudgetter beløb sig for aaret 1887 til 2850
millioner kroner d. e. 2572 % af statsindtægterne.
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
