Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste Oktober - Om den nødvendige hjælp i huset (af fru Ullmann)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa letvindt og økonomisk, som det kunde være, vil neppe nogen
paastaa.
Saa kommer der en dag et kvindeligt væsen ind i huset, sendt
fra fæstekonen, med en skreven attest i haanden, udstedt af en ube
kjendt person, og fortæller, hun er vant til at passe barn, er glad
i barn. Du studerer ansigtet for om muligt at se, hvad der staar, og
attesten for at se, hvad der ikke staar, og naar du mener, være kom
met til et nogenlunde tilfredsstillende resultat, fæster du hende til
barnepige og overgir til hendes pleie og varetægt, om ikke lielt saa
dog tildels, det kostbareste du eier, bele husets fornemste grund til
at existere. Og om en moder vilde sige: jeg overlader ikke mit barn
til et fremmed menneske, jeg vil passe det alene, — saa kan bun det
ikke, under almindelige omstændigheder kan bun det ikke, og bør det
kanske heller ikke. Hvor nøden tvinger og alle lcræfter maå udnyttes
til det yderste, maa det gaa som det kan med mange ting, ogsaa
med lielbred og sindsstemning, men en udvaaget, overanstrængt og
nedstemt moder kan ikke være for sine omgivelser det, som hun
gierne vilde være. I denne del af husvæsenet hjælper ingen opfin
delser og tekniske apparater, ber kræves levende mennesker.
Man hadde det godt i gamle dage med det, man var saa sikker
i sin sag, man hadde som en Pontoppidans forklaring for alle ting
og alle forhold, lutter ufeilbare maximer. Der var ingen trang til
reformer i de ting, som nærmest hørte til det daglige liv, og de gik
ikke let for sig. Barnepleien f. ex. voldte ingen bekymring. Der
maatte fødes en J. J. Rousseau for at faa mødrene til at amme sine
børn seiv, og for at faa afskaffet den grusomme skik, svøbe spædbørn,
saa de ikke kunde røre armene, uagtet det liændte, de paa den
maade kvaltes i vuggen. Der forestaar vist endnu vigtige reformer i
barnepleien som i barneopdragelsen, meget tyder paa det. Man er
blet opmærksom, man bar lært at tvile, og det er en begyndelse.
Overalt er der tvil; især har kvinder faat en dybt grundet tvil om, at
det er sandt, det, man hidtil er gaat ud fra: kvinder trænger ikke
kundskab, alting gaar bedst, naar de holdes udenfor. Det er heller
ikke sjeldent nu om dagen, høre mødre, ældre som yngre, klage over
uvidenhed her, hvor dog alle er enige om, de er i sit rette kald.
En moder, som har begyndt at faa øinene op for hvor langt hendes
ansvar strækker sig, men som ikke har naad til den ro og klarhed,
som følger med fuld viden, — hvor skulde hun ogsaa faat den fra?
— som ved, ved fordi hun har set og erfaret det, i hvilken grad
barnet i sin ubevidsthed er modtageligt for indtryk lige fra det
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
