Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de Oktober - Krigsrustninger og kvinders offervillighed (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
monument for norske kvinders offervillighed. Saa staar igjen det
store flertal, de som henter sit bidrag fra mandens lomme, dem blev det
vel, som gjorde udslaget. Men livad blir der saa tilbage af kvinders
offervillighed? Naar folk hører noget, de ikke liker, kalder de det
gjerne fraser, d. v. s. klingende ord uden indhold. Men her, i dette
opraab, her er i sandhed fraser og det tilgavns, saa det klingrer i
hnlheden.
Det er naturligt, at mænd med militær indsigt, som de i den
største del af sit liv har arbeidet for at tilegne sig, men aldrig for
alvor har liavt brug for, at de opildnes ved tanken om krig, at de
søger at rive andre med sig, at de vil paavirke statsmagterne for at
faa sat igjennem det, de mener er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
Saa længe krigsgalskaben regjerer i verden, maa der findes slige mænd,
det er desværre ikke materielle værdier alene, denne jern- og ild
moloch kræver, men ligesaa fuldt aandelige kræfter. Staar nu faren vir
kelig saaledes for døren, at norske kvinder, de som ikke kan lægge et
fnug til der, livor deres ve og vel afgjøres, som i regelen møder mod
stand, ofte spot og haan, livor de drevne af en indre uimodstaaelig
trang prøver paa at virke, som de mener, til gavn for det liele sam
fund, at disse kvinder, som er saa vel oplærte til at tie i forsam
lingen, trods alt det som er sagt, trykt og præket om dem og deres
kald, nu maa opfordres til at bringe ofre for fædrelandet „som de
vare mænd“ ? eller er det hele bare en fantasi? en meget kostbar
fantasi, som vilde gjøre vort’ land en million fattigere. I saafald har
man ogsaa lov til at gi fantasien frit løb paa en anden kant, og den
fornøielse vil ikke koste en øre.
Man kunde jo nemlig tænke sig, at armeerne, før stormagterne
flk tid til at vende sine øine mod de norske liavne, gjorde streik,
erklærte, de vilde ikke længer hverken myrde eller myrdes, satte
konger og keisere i den hvilestand, de saa længe har gjort sig fortjent
til, jog diplomaterne paa dør, man kunde tænke sig, hvorledes gjeiinem
alle de derved frigjorte gode elementer i tiden indførtes en ny tingenes
tilstand, med samarbeidets kamp som det sømmer sig for mennesker,
elementer som: den granskende videnskabelighed, den intelligente men
neskekjærlighed i de høiest oplyste klasser, rigmændenes pengemagt
og foretagelsesaand, arbeidernes dygtighed og udholdenhed, de reso
lute socialisters faste overbevisning, anarkisternes idealistiske tro paa
en fuldkommen tilstand her paa jorden, en statsøkonomi, der trygt
bygger paa en ethisk grundvold som en Henry Georges, agnostikernes
religiøse taalsomhed, og —, som et evangelium for de smaa og fat
tige : kvinde- og fredsbevægelsen med den høiere sædelighedsbevidst
hed, med ret og retfærdighed. Lad det ogsaa være en fantasi,
den gir glæde, haab og frugtbare tanker.
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
