Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de Oktober - Haandarbeide fra forskjellige synspunkter (ved red.) - II. Haandarbeide for mænd - Til »Nylændes« redaktion (af Anna Bugge Wicksell)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjæring, løvsagning og knyttearbeide. Saadant bør man gjøre begyn
clelserrmed. Og er. det første skridt taget og fordommen brudt, skal
man nok faa se, at det ene efter det andet af de foragtede kvindebge
haandarbeider ogsaa vil komme til at blive mænds tidsfordriv.
Tilsidst endnu nogle ord. Jeg maa bede vennerne af den reform,
jeg bar taget ordet for, vogte sig for i denne sag — som i saa mange
sager — at lægge hele byrden paa skolen. Skolens lærdomme veier
ikke tungt i vegtskaalen, hvor hjemmets sæd og skik tynger til den
modsatte side. Og i følge hele sin natur maa jo løsningen af dette
problem høre familien til.
Til
„HNT37~lae:rxcLescc
Fra sagkyndigt hold er jeg gjort opmerksom paa at en note til
mit foredrag om fredsbevægelsen („Nylænde side 268) ikke er rigtig,
ialfald i dens nuværende redaktion. Naar jeg der siger, at soklaterne
maa have mad og klæder, seiv om de ikke er soldater, og at den
sum. dette repræsenterer, maa trækkes fra den samlede sum af mu
lige krigsbesparelser, saa har jeg forbiseet den omstændighed, at naar
disse soldater blir fri for krigstjenesten, saa kan de til gengæld præ
stere et vist kvantum produktivt arbeide, som da skulde ernære dem.
I et land, hvor arbeidsmarkedet allerede er vel forsynet, lader
dette sig imidlertid meget vanskelig gøre, og man kan derfor ikke
uclen videre antage, at den sum af livsfornødenheder, som nu konsu
meres af soldaterne, i sin helhed skulde kunne blive tilgængelig for
andre endemaal, skjønt visselig reduktionen ikke kan blive saa stor,
som jeg oprindelig tænkte mig.
Har man sagt noget galt, faar man rette paa det; derfor ber
jeg vNylænde“ tage ind denne berigtigelse. Man kan deraf lære, at
man ikke, saa længe man ikke skjønner sig noget paa det, bør be
fatte sig med at skrive om statsøkonomi — ikke engang i noter.
Paris, 9de novbr. 1889.
Anna Bugge Wicksell.
818
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
