Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de November - Godt gift (af Gjertrud)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maal, encl et godt gifte at sigte paa. Hendes maal og alle sande
kvinders maal har været: et godt menneskeliv, et liv i fuld anven
delse af de bedste og ædleste evner og kræfter. Hvor ligger de ikke
nede i uvirksomhed hos kvinderne disse sjælsevner, som hun føler hun
har, men som hun endnu ikke har lært at forstaa, at hun skal bruge.
Det dages, det er sandt; — vi er i graalysningen til kvindernes
dag. Kvinder i de heldigt stillede samfundslag har begyndt friheds
kampen, de sociale bevægelser vil føre det dertil, at arbeidsklassens
kvinder blir opbudt i masse, saa den halve menneskehed vil bli be
friet fra det trældommens aag, den saalænge har sukket under.
Som det har været sagt saa ofte: Alle tidens manende røster
kalder paa kvinderne, alle tidens seere ser hendes mission som med
styrende i fremtidens samfund.
Men hvorfor ser ikke alle kvinder det seiv? Hvorfor vil de ikke
se og forstaa sin store, skjønne opgave? „Der er ingen trang til fri
gjørelse,“ siger modstanderne og kommer med exempler hentet ud fra
det virkelige liv, exempler paa „kvindelige“ naturer, som vil holde paa
det gamle for enhver pris. — Ja, saakenge har kvinderne vænnet sig
til tvang og underkastelse, at vanen er bleven den anden natur.
Trykket har hvilet saalænge paa dem, at de ei’ blevne følelsløse derfor.
Dette er den ene grund, hvorfor saa mange kvinder er sin sags værste
modstandere. Men der er en anden endnu farligere grund. Det er
den anskuelse, som endnu staar saa dybt nedprentet i mange kvinders
sind: at det høieste de kan naa, er mandens kjærlighed.
Manden har høiere maal end ægteskabet, men kvinden ikke. Og
derfor skal alle hendes handlinger være saa, at de kan tækkes man
den. Hvonneget onclt dette har ført til, f-jør vi os vel neppe begreb
om, saa opvant som vi er til at se paa vore forkjerte forholde, som
noget af Gud anordnet.
En forbindelse mellem et legemligt og aandeligt uudviklet pige
barn og en mand i en fremskreden alder, linder vi jo ganske i sin
orden.
Ja, de 17-aarsgamle brude er jo mest poetiske og, ved vi. Men
livet er heldigvis eller uheldigvis — som man vil — ikke poesi, ikke
drømme, men virkelighed. Og naar livet skal leves sammen af to
mennesker ,med saa forskjellig udvikling, ja, saa kan vel kjærligheden
udrette undere i mange tilfælder, men ofte blir den unge frue barn
og blir ikke voxen,-selv om hun blir „gamle fruen“. Derfor maa Ibsen
la Nora gaa fra mand og børn, og derfor strider man saa ivrigt for
at faa fri skilsmisse for dem, som ikke kan leve livet sammen. Dig
terne lægger al skyld paa mændene; — ja visselig har de stor, stor
skyld; men kvinderne bør dog ikke fralægge sig al skyld. „Mødre
med giftefærdige døtre“; dette afskyelige udtryk har altfor meget sit
o45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
