Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste December - Til »Nylændes« redaktion. Kvindesagen (af Nikoline Sundt, f. Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg havde den uvane at lade tankerne flyve afsted med fuldstæn
dig uvedkommends ting. En saarø uheldig vane, som havde tilfølge,
at jeg blev et upraktisk menneske mit hele liv.
Kvindesagen var endnu ikke døbt, og emnet blev ikke di i ekte
behandlet i mit hjem. Efter unge menneskers skik lod jeg mig ikke
heller synderlig forlyde med min sorg og min søgen.
Saa var det at kjærligheden syntes at løse alle knuder. — For
enet med en mand, hvis aandelige overlegenhed det var min lykke at
erkjende, svandt bibeludsagn, love og menneskelige fordomme ind til
smaating, som ikke vedkom os og vor lykke.
Omsorgen for husvæsenet og for børnene kom til at optage mig
i høi grad, i altfor høi grad. Ikke at gjerningen var eller syntes mig
for ringe; men jeg arbeidede tungt, fordi jeg manglede indsigt i
simple og hverdagslige ting. I løbet af nogle faa aar blev jeg saa
underlig udenfor verden, saa fortrængt og bunden.
Aarene gik. Min mand var død og børnene voxne, da jeg blev
opmærksom paa, at min ungdoms klage var bleven et høilydt raab
udover den hele verden. Jeg var i udlandet, da vor förening stifte
des herhjemme og skrev strax hjem. Der rnaatte jeg være med.
Men jeg har ikke kunnet yde noget bidrag til bevægelsens væxt.
Der kommer ikke nogen fart i en, naar man staar tvivlende, og for
mig er det endnu ikke rigtig tilfredsstillende løst, dette spørgsmaal.
om aandsevnernes fordeling. Dersom fremdeles iagttagelsernes resul
tat er det samme, at nemlig kvinden er aandelig underlegen, saa kan
man jo være i tvivl om det nytter til noget at bibringe de unge kvin
der de mange kundskaber, siden kundskab og selvstændig tænkning
er to forskjellige ting. Har manden en evne plus kvinden, nemlig
geni, er der ikke stor trøst i den betragtning, at kun faatal af mænd
er genier. Foreløbig kan der imidlertid svares saaledes:
1) Kvindesagen arbeider benimod at udjevne forskjelligheder i op
dragelsen, at de to kjøn maa komme til at løbe banen under
fuldstændig lige vilkaar. Resultatet kan først vise sig efter
aars forløb.
2) Dersom det er saa, som det har været sagt, at kvinden kun be
sidder en art af geni, nemlig kjærligheden; — udtrykket kan være
mindre korrekt, men ingen vil nægte, at hun i dette stykke naar
første rang: Følelsens inderlighed og dybde, der ikke skyr offere
eller hindringer for at tjene sin gjeustand, det være mand, barn,
forældre eller venner. Nuvel, saa gjælcler det. at denne evne
mere end hidtil kommer til sin ret. Blot og bart geni klarer
sig ikke uden aandelig og’materielle hjelpemidler. Kunskab er
magt ogsaa for en kvinde. Politisk og social uafhængighed gir
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
