Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i opclragelsen. Kjærlighed er dennes egentlige væsen. Den alene er
den evige ndstrømning af den guddom, der troner i os, den er det
midtpunkt, hvorfra alt væsentligt i opdragelsen udgaar.“ (Pestalozzi)
Men hos hvem er denne kjærlighed, af hvilken den opdragende indfly
delse fremgaar, hos hvem den levende interesse for den unge piges
udvikling større end hos os, hendes eget kjøn, hvem det fremfor
alt maa være magtpaaliggende at opdrage kommende mødre, der bedre
end den nuværende generation er istand til at fylde sin opgave! Vi
vil ikke paastaa, at pigelærerne i almindelighed er uden kjærlighed til
sit kald, omendskjønt vi om mange ved, at kun ydre grunde, ofre
mangel paa tilstrækkelig duelighed for gutteundervisningen, har ført
dem til pige,skolen. Men ét tør vi dristig paastaa: at man i de sjeld
neste tilfælder medbringe)’ den samme alvorlige iver, den samme hel
lige kjærlighed for det an det kjøns dannelse som for sit eget, til
hvilket man føler sig bunden med hver trevl i sig, og som man forstaar
og derfor kan øve indflydelse paa med tusinde midler, som man maa
give afkald paa ligeoverfor børa af det andet kjøn. Derfor møder
vi ogsaa den unge pige med ganske anden kjærlighed og med ganske
anden forstaaelse, der sætter os istand til lettere at vælge de rette op
dragelsesmidler overfor hende. Os er den unge pige vel iltke interessant,
i samme forstand som lærerne ofte finder; men vi medbringer den
vcirmeste interesse for hende; hun forekommer os ikke — som atter
ofte er tilfældet med lærerne — at være en psykologisk gaade, ufor
staaaelig; men vel mangen god gang uforstandig. Vi ved at møde de
daarskaber og feil, der netop lros opvoksende piger antager saa eien
dommelige former — de er ikke altid frastødende for mænd — ganske
anderledes virkningsfuldt end mænd, fordi vi forstaar at gjennemskue
dem, og fordi vi — paa grand af ensartethed i kjøn og den ganske
forskjellige maade at omgaaes dem paa, som dette tillader — kan
anvende midler derimod, som hverken staar eller tør staa til lærerens
raadighed. Allerede samtale under fire øine, vort vigtigste opdragel
sesmiddel, vil en taktfuld lærer kun sjelden tillade sig.
Vistnok maa det indrømmes, at netop i overgangsalderen har
mødrene ofte størst inflydelse paa sønnerne, fædrene paa døtrene.
Dette har imidlertid sin grund i hin hemmelighedsfulde vekselvirkning
mellem kjønnene, der kun kan synes pædagogisk ønskværdig, hvor den
rene, hellige familiekjærlighed udelukker enhver bagtanke. I forholdet
mellem lærer og kvindelig elev er denne vekselvirkning, der hos de
øverste klassers piger ytrer sig i saakaldt sværmeri, hos lærerne i det
heldigste tilfælde i en vis ridderlig optræden, — om den end kan
fremme iveren for at lære — i pædagogisk henseende høist betænkelig.
„Selv naar jeg tænker mig den ædleste mand og den reneste, uskyl
digste pige, i hvilket tilfælde der altsaa ikke kan være tale om urene
373
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
