Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kristiania skolestyre (X)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4de Aarg, No 2.
Kristiania den 15de januar 1890.
Kristiania skolestyre.
Det kom altsaa dertil alligevel. Kristiania kommunebestyrelse har
ikke villet vælge kvinder ind i skolestyret, men stillet sig blind og
døv for tidens retmæssige krav. Og dog blev der, tilmed i repræsen
tantskabets egen sal, umiddelbart foran det stedfundne valg, oprullet et
situations-billede, der — man kunde synes saa — maatte gjøre seiv
den mest forblindede seende, den stokdøve hørende. Det var den
gamle høit anseede prest, kommune- og skolemand, Sven Brun, der
talte om skolestyret, det, som havde været: Det var ofte vanskeligt
at faa et fuldtalligt møde.’ Det havde ofte hændt, at församlingen i
det ene møde var en ganske anden end i det forrige, og det ene møde
var saaledes ogsaa ofte uenig i, hvad der af et foregaaende var be
sluttet. Paa den maade gik det til, at ofte slog den ene beslutning
den anden ihjel. Interessen blandt medlemmerne var ofte ikke stor;
man satte sig ofte ikke ind i sagerne paa forhaand. Han føiede til,
at „han talte af personlig erfaring og afgav en erklæring“.
Naar interesseløsheden og sløvheden blandt styrets medlemmer
maa stemples paa den maade, skulde man ventet, det havde været
selvsagt, at dette gamle styre ved det nye valg maatte undergaa en
gjennemgribende ændring og oprydning, at særlig dets ensidige mand
lige sammensætning havde faaet sin nødvendige udfyldning i det vitter
lig manglende element, kvinderne. Der kunde jo ikke raabes høiere
paa en „medhjælp“, end her var gjort.
Dog, den krænkelse, som sidste skolestyrevalg har tilføiet Kri
stiania kvinder, skal lære os, ikke at klage, men at handle. Nu kan
ingen løfter og fromme taler længer holde nogen tilbage, vi har igjen
med egne øine set, hvad vi har at vente fra det hold. «I skolekommis
sioner, i fattigkommissioner o. 1., der bør kvinder indvælges, der har de et
kald og virke». Det har været de smukke ord, hvormed man fra det hold
TIDSSKRIFT, ODG. AF NORSK KVINDESAGSfORENING.
NYLÆNDi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
