Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at opdrage, maatte de private pigeskoler, hvor det kvindelige element
jo altid har været det overveiende, kunne opvise ganske andre resul
tater end de offentlige, men saa er gjennemgaaende neppe tilfældet.
Dette er vistnok for en stor del begrundet i, at de private skoler, om
end kun ved trykket af den offentlige mening, har været bundne til
det for de offentlige skoler gjældende læreprogram, men ogsaa deri, at
de fleste bestyrerinder og lærerinder ved privatskoler ikke er sin opgave
voksen og efter sin uddannelse ikke kan være det. Som lærerindernes
uddannelse nu er, kan de ikke overtage undervisningen i de høiere
klasser og vil heller ikke vinde den indflydelse, der bør være forenet
med en saadan stilling.
Om end efter Pestalozzis ord undervisningen i og for sig ikke
virker opdragende, er den dog det middel, hvortil skolens virksomhed
hovedsagelig er bunden, og til hvilket arbeidet paa opdragelsen maa
knyttes. Undervisningen, navnlig i de ethiske fag skal give lærerinden
leilighed til efterhaanden at udvide elevernes aandelige horisont, til at
opelske i dem et sædeligt religiøst sindelag, taalmodighed og menneske
kjærlighed og til at vække dem til energi og handlekraft. Men dertil
hører nødvendigvis, at lærerinden gjennem eget studium, gjennem egen
fordybelse i samtidens og förtidens kilder lil aandsdannelse, seiv har
vundet tilstrækkelig vid synskreds og en saadan sindets adel, og at
hun gjennem nøie granskning af stoffet har vundet den rette vurderen
af tingene, saa hun uden frase kan sætte det immaterielle over det
materielle, kan gjøre sig fri for den smaalighed og den tranghjertethed,
hvortil aarhundreder langt tryk har opdraget den kvindelige slegt og
med held kan belgæmpe disse svagheder hos sine kvindelige elever.
Og skal hendes undervisning bunde i virkeligheden og ikke forflygtiges
i trivialiteter, fordres endvidere en absolut beherskelse af stoffet ogsaa
i detaljerne — om hun end ikke umiddelbart behøver det, — men —
det maa siges — mange lærerinder kjender neppe engang studium af
navn, da dette i seminariet aldrig forlanges af dem. Intet under derfor
at de lever i den naive tro, at de med sin „seminarieviden“, sine
ledetraade og et par haandbøger kan undervise ogsaa i de høiere
klasser De aner ikke, at dertil fordres en fri viden, vunden ved ind
gaaende, selvstændigt, forskende arbeide og uddybet ved egen tænk
ning og erfaring. En saadan viden kan en lærerinde imidlertid for
tiden kun skaffe sig gjennem utallige omveie, og der fordres desuden
speciel begavelse; veiledning dertil, som den bydes den studerende
mand, finder hun ingensteds. Derfor og kun derfor, ikke af mangel
paa naturlige anlæg, ikke paa grund af en af naturen given indskrænk
ning, er de fleste af de nuværende lærerinder uskikkede til at øve en
dyberegaaende opdragende indflydelse paa eleverne paa skolens øverste
trin Der, hvor de overhovedet er beskjæftigede, underviser de vel saa
2Ö Nyiænde, 15de januar 1^90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
