Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Bestræbelser for at reformere den høiere tyske pigeskole og skaffe lærerinder en videnskabelig uddannelse (ved Anne Holsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er af største betydning for veclligeholdelsen af nationalformuen, og de
desuden som direkte skatteydere indbringer staten betydelige summer.
Som en grund til at afslaa lærerindernes forlangende om en høi
skole har været anført, at mange af de kvinder, der med stor bekost
ning havde faaet en høiere lærerindeuddannelse, senere vikle komme
til at opgive sin virksomhed for at indtræde i ægteskabet. Denne
mulighed kan dog paa ingen maade benyttes for at hindre dem i at
søge grundigere uddannelse. Den studerende mand forpligtes dog
ikke til at ofre staten sine indvundne kundskaber og erfaringer!
Utallige mænd studerer udelukkende i privat øiemed, andre gaar efter
endt studium i fremmede staters tjeneste Selvfølgelig maa det ogsaa
staa den studerende kvinde frit, om hun vil udnytte de erhvervede
kundskaber for sin egen familie, for en privatskole eller i statens
tjeneste.
Man vil naturligvis nødes til at give de nye lærerinder en løn, der
staar i forhold til deres uddannelse. De kvinder, der har foranlediget
Berlinerpetitionen, mente specielt at burde tremhæve lønsspørgsmaalet
1) fordi de alle befinder sig i en sikker livsstilling og ingen personlig
interesse kan have af samme, og 2) fordi lærerinderne i falsk idealisme
slet ingen vegt lægger derpaa. Den pekuniære side er imidlertid nøie
förbunden med den ideale. Den i Prøisen herskende skik at honorere
kjønnet, ikke arbeidet, søger man at retfærdiggjøre ved at fremhæve
den kvindelige slegts større nøisomhed. Denne nøisomhed hos lærer
inderne blir imidlertid under enkelte omstændigheder, naar det f eks.
gjælder indkjøb af bøger, holden af pædagogiske tidsskrifter o. s. v.,
bebreidet dem som en feil, uden at man har tanke for, at den kan
skrive sig fra deres ringe indtægter. I uendelig mange tilfælder paa
hviler desuden omsorgen for mor og umyndige søskende den arbeidende,
ugifte kvinde; thi den tid, da søn eller bror ubetinget ofte med for
sagelse af egne ønsker gik ind som familiens forsørger, synes at være
forbi, og man burde derfor ikke altid fremhæve kvindernes mindre for
nødenheder. Den kvindelige slegt er desuden tilstrækkelig staalsat
gjennem forsagelse til at kunne bære den større frihed til studier og et
forbedret levesæt, som en rigeligere aflønning kan forskaffe dem, og
netop denne frihed vil øve ikke ringe indflydelse paa deres aandelige
synskreds.
Hvad jeg her har anført af frk. Langes skrifter, anser jeg for de
væsentligste indlæg for Berlinerpetitionen. Der staar nu tilbage at om
tale dens videre skjæbne. Det er tydeligt, at den ikke blot inden
lærerverdenen, men ogsaa paa højere steder har havt sine udprægede
modstandere; thi man opnaaede ikke engang at faa den behandlet i den
prøisiskeManddag. Da den for anden gang kom paa dagsordenen, fik
Nylænde, 15de januar 1890. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
