Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Lidt af vrangsiden (ved Anna Bentzen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gammel sæd og skik har skabt somme love, der er yderst yd
mygende og irriterende efter det videre syn, som de sidste 30 aars
forandringer har givet kvinden. Blandt disse love er den, der giver
manden eneraadighed over familiens pung, fordi han er den, som tjener
pengene udenfor huset. Dette kan ikke paatales for ofte, indtil hendes
rettigheder i den henseende blir anerkjendte, men der er en anden side
af sagen, som fortjener opmærksomhed. Det er en side, som er
almindeligere, end man i første øieblik tænker, ialfald almindelig nok
til at kræve overveielse.
Jeg kjender familier, og udentvil gjør læseren det samme, hvor
det er hustruen, som besfemmer over anvendelse af familiens indtægter,
og som ikke gjør det saaledes, at det blir til hele familiens bedste.
Der er saaledes hustruer, som benytter sig af denne magt til at knappe
at paa familiens levemaade, hvor det paa nogen vis lar sig gjøre, for
at ha en staselig stue at vise frem. Det er en slags egenkjærlighed,
der er ligesaa forkastelig som den mands, som lar sin kone og børn
mangle det nødvendige, for at han kan kjøbe vin og cigarer.
Før i tiden ansaa jeg det for rigtigt at lægge til side af husbold
ningspengene, for at kjøbe pene ting, men siden jeg har seet, hvorledes
en familie kan forurettes derved, har jeg betragtet det anderledes.
Ulykken er, at lysten til at ha slige ting, som kun kan skaffes ved at
lægge tilside af husholdningspengene, undertiden blir en ren mani,
akkurat som pengebegjærlighed hos en mand. Den er et udslag at
egenkjærlighed, hvad enten den er rettet mod elegante klæder eller nips,
fint porcelæn eller andet husgeraad. Motivet er selvisk, for i ni af ti
tilfælder deler familien ikke glæden over disse ting tilstrækkelig til at
opveie, hvad de maa savne.
Jeg husker en dame, som forsynede familiens bord saa knapt som
muligt. Ferskt brød brugtes aldrig i hendes hus, fordi der vilde bli
spist mere af det. Der blev aldrig lavet en liden extraret. Smør og
brød og kold æblekompot blev serveret til aftens hele aaret rundt, en
kost som er bra nok til sine tider, men neppe en diæt for gutter og
piger i opvæksten og en mand, som kommer træt hjem fra sit arbeide.
Havde hun ikke kunnet skaffe noget bedre, var det naturligvis en
anden sag. Manden forsynede hende rigelig med penge, men hun
havde altid en eller anden plan i hode, som hun trængte penge til. Det
nyttede ikke at sige noget, for „hvad der er godt nok for mig, er
godt nok for de andre “. Hendes mand lod hende gjøre, som hun vilde,
fordi han af naturen var sagtmodig og heller vilde lide ondt end ha
trætter i hjemmet.
Hustruens opførsel kom ikke ai mangel paa kjærlighed til
mand og børn, men simpelthen af, at hun hengav sig saa aldeles til
sin sparemani, at hendes retfærdighedsfølelse var blevet afstumpet.
Nylænde, iste marts 1890. 73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
