Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Til «Nylændes» redaktør (F. M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
art tvang, tænkte hun ikke paa, saa meget mindre som hun ikke
havde nogen forestilling om ægteskabet. Hun var opdraget i denne
sædvanlige for „uskyldighed“ ansete uvidenhed om livets store, natur
lige vilkaar. Og da hun ingen virkelig oplysning havde faaet om dette,
som ikke havde undgaaet at blive gjenstand for hendes eftertanke, saa
havde hun dannet sig en fantastisk forklaring, som kun lidet svarede
til virkeligheden. Hendes sjælstilstand, efter at hun havde erfaret, hvad
ægteskabet var uden den fuldt personlige bengivenhed, betegnes ved
den kjendsgjerning, at hendes første selvmordsforsøg indtraf i de første
aar af hendes ægteskab, og ved den udtalelse af hende, at da hun be
gravede det ene af de to born, hun havde født i sit ægteskab, følte
hun ingen sorg — kun lettelse.
Viktoria Benediktsori kunde aldrig berøre et emne, der grænsede
op til omraadet for disse personlige erfaringer, uden at stemmen fyld
tes af saa sterk lidenskab, at den næsten døde hen, hendes blik for
mørkedes, og læbernes lmier blev jernhaarde. Hele hendes væsen
syntes i saadanne øieblikke at være had: had mod det af skik og
brug paabudte snerperi, der havde kunnet muliggjøre en skjæbne
som hendes".
Det samme fremholdes i Erik Skram’s udmærkede bog: Gertrude
Kolbjørnsen.
Naturen har indrettet det slig, at der skal være to om slægtens
forplantning; hvorfor da mer eller mindre tilsløre det for den ene part?
Gjøre det til noget, som hun skal skamme sig over? Det er uret, og
det man være en af opdragerens største pligter at hæve den uret.
Mødrene bærer her det største ansvar. Og det er mig ubegribeligt, at
de kan være saa ligegyldige, saa samvittighedsløse at lade sine born
være uvidende om et forhold, der griber saa mægtig ind Tænk at
bære ansvaret for, at deres eget barns skjæbne kan blive en grusom
sjelelidelse,. bare fordi de ikke har talt! Maaden og vejen er vanskelig,
det skal indrømmes; men det er min urokkelige overbevisning, at de
gjør galt i at tie stille. Hvor hjemmene ikke magter tingen, kan der
jo blive en skjøn opgave for lærerinderne, og da specielt for dem i natur
historie ved f. eks. at forklare børnene, hvorledes det er den samme lov,
som gaar igjen hos al skabningen: blomsterne, dyrene, menneskene.
Men fint, intelligent og med ærbødighed maa det gjøres. Engang
maa der begyndes, hvis vi skal faa kvinder med selvbestemmelsesret
og modenhed for forholdet. Blir det af mødre og lærerinder, der seiv
betragter det rent og naturligt, forklaret dem som en ting, der hører
livet til, blir det ogsaa opfattet rent og naturligt.
Og det er vel ogsaa forfatterindens mening at fremholde det samme
i Kvinder, at skildre det forvirrende og pikant dragende ved den
taagede halvtilslørede viden.
Nylænde, 15de marts 1890. 89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
