Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Arbeidet for sædelighed (Edw. White Benson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
usædelighed og sanseligt liv i hælene. Saa længe som menneskets
natur vedbliver at være hvad den er, vil ingen straale af lys eller haab
falde over den mørke vei. Den raadne strøm vil slynge sig i slange
bugter gjennem livets verden“.
„ Saalænge som menneskets natur vedbliver at være hvad den er“.
Skal vi, som tror, at der i dybet af menneskets natur er faldt en ny
sæd, et nyt liv, en ny kraft, — vi, som har den opgave at dyrke den,
at værne den, at forfriske den — skal vi høre denne videnskabens
ædle klage, „lig en vind som klager natten igjennem i et øde land
hvor ingen kommer" — og slaa os til ro og ikke gjøre mere, end vi
hidtil har gjort?
Og hvad kan vi gjøre?
Der er ting, som mange anser som aarsagen, idetmindste med
virkende aarsager til ondet, ting som alle, der er forholdsvis uskyldige
og ogsaa mange skyldige, gjerne vilde se fjernet og forvist.
Kristus har forvist den tanke, at fattigdom i sig seiv skulde være
lastens moder. Men fattigdommens stadige ledsager hos os, de over
fyldte hjem og beboelsesrum er en aarsag, der stadig paaberaabes.
Hel.er ikke findes der et menneske, som ikke vilde ønske kraftige re
former i denne retning. Men dette er dog tydeligvis ikke aarsagen til
ondet, som gjennemtrænger det hele samfur.d. Flere af dem, som
senest har undersøgt sagen, tror ikke engang, at denne omstændighed
inden sin egen stære kan tilskrives alle de rædsler, man har tillagt
den. Ondet er da mere udenfor, end i hjemmet. Rummelige hjem er
ikke saa meget mere sikret. Adskillig plumphed i tale og handling kan
eksistere uden last. Og midt i luksus og forfinelse kan man se lasten
florere. Raaere tider end vore har ikke været mere fordærvede.
Tragten efter pynt, efter penge, efter magelighed og drik ser man
i mange bøger holdt frem som aarsager til lasten. At de ofte er dens
ledsagere og ofte stimulerer den er tydeligt nok. Men endel af disse
tendenser ser man ogsaa blandt hvad man maa kalde ordentlige folk,
og drukkenbolten nærer ofte en ophøiet foragt for den kjønslig urene.
Den slette literatur, som udspredes blandt arbeidsklassen, anføres
ofte som en aarsag Men indlysende er det, at dette ligesaafuldt som
den, maaske fuldt saa fordærvelige literatur, som cirkulerer blandt de
høieste klasser, blot er symptomer, som vilde forsvinde med syg
dommen.
De offentlige skoler er blevet skrevet om i den senere tid, som
om de, idetmindste delvis, var skyld i ondet. Det er min overbevis
ning, at vore engelske gutteskoler med alle sine ivrig efterstræbte maal
og idealer og med sin samvirken og sympati mellem de unge og
ældre mænd af hoi dannelse og pletfri karakter og med sine bestemte,
102 Nylænde, iste april 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
