Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For opdragelse og undervisning.
Det pætlagogiske samfund. Møde 17 marts. Fortsat „forhandling
om religionsundervisningen i skolen’1 . Indlederen, Dr. Fasting, var ved
sygdom förhindret fra at være tilstede; men i et formanden tilskrevet
brev, der oplæstes, fremholdt han: Sagens kjerne er: Hvad skal vi
lære børnene, og hvad skal vi ikke lære dem? Videre, at der i en
forhandling om katekismus-forklaring ikke kan bortsees fra katekismen
seiv. Han havde ikke taget ordet for at faa Luthers katekismus fjer
net. Var heller ingen tilhænger af lærebogsfrihed.
Dr. Horn udtalte som sin tanke — ingen bestemt mening — at
en lærebog i spørgsmaal og svar kun bør være en hjælpebog i lærerens
haand. Det er en falliterklæring at give en bog med spørgsmaal og
svar i hænderne. paa børnene. Det var omtrent det samme som at
give dem regnebogen i hænderne med faciten opskreven ved hvert
stykke. De gamle daarlige skolemestre i sin tid havde behøvet en
saadan; de maatte sige: derfrå og did. Nu kunde man maaske betro
lærerne at bruge katekismen alene.
Dr. Bang vilde gjerne skaffe sin bog, som han arbeidede paa, en
rimelig modtagelse. Hans bog var en kommentar over katekismen —
sætning for sætning, ord for ord, Tal. fremholdt, at det var en stor
berettiget grundtanke denne, som for tiden gjorde sig gjældende: til
bage til katekismen. Var seiv — som før udtalt — en overmaade
begeistret tilhænger af Luthers katekismus. Vilde dog ikke udtale sig
om tiden, naar man skulde begynde at bruge den. Tal. ytrede videre:
Lad os beholde spørgsmaalene som pegepind. Horn tager feil, naar
han tror, at det var den tids daarlige skolemestre, som fremkaldte
spørgsmaalsformen. Nei, den form havde man altid havt. Luthers
katekismus er ogsaa i spørgsmaal og svar. Spørgsmaalene skulde
bringe børnene til at bekjende sin tro. Tal. spurgte endelig: LIvor
meget vil børnene gjemme af indholdet, hvis de ikke har lærerens ud
lægning? Og tilføiede; Lærerens undervisning maa fæstnes og læres.
Nylænde, Isle april 1890. 105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
