Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Kooperative husholdninger (Mary A. Livermore)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under de laveste former af de vildes liv i nutiden som i förtiden
er mændenes eneste beskjæftigelse at jage, fiske og føre krig. Kvin
derne gjør alt det andet arbeide De bygger hytten, gjør sig til last
dyr, dyrker jorden, opdrætter husdyr, hvis der findes saadanne, væver
tøier, af disse og af dyrehuderne forfærdiger de klæder, koger maden,
passer børnene og udfører kortsagt alt arbeide, som behøves for deres
simple og raa hjemliv. Dette er den vilde kvindes „huslige arbeide".
Men hvor racen har gaaet frem fra barbari til civilisation, har det
huslige arbeide forandret sig. Hjemliv, som betinges af en mands
og kvindes förening og stiftelse af familie, findes i enhver civiliseret
stat. Men det arbeide, som tilhører hjemmet, er helt forskjelligt idag
fra det var i det primitive liv og forandres stadig.
Farvekjedlen, rokken og væven, som ligetil begyndelsen af aar
hundredet optog kvindernes tid, findes hos os ikke længere i husene.
Vor tids civilisation, som i stort maal bestaar i organisation, har revet
ud af kvindernes hænder lin- og uldtøisfabrikationen til familiens brug
Halvanden million arbeidere i vort eget og andre lande övertager hele
verdens bomuldsfabrikation. Det vilde kræve alle mænds, kvinders og
børns — tusen millioners personers arbeide — at gjøre dette arbeide
paa gammeldags vis i hjemmet med rok og væv.
Lysstøbning og sæbefabrikation var almindelig huslig industri i
min barndom, seiv i min fødeby Boston. Det er gaaet samme vei
med dette, som med spinding og vævning. Meierierne har ogsaa flyt
tet meget arbeide bort fra hjemmene. Skrædderi: fabrikation af mands
klæder, udførtes i min barndom oftest i husene, men det hører ikke
længer til hjemmenes pligter, og det vil efterhaanden gaa ligedan med
tilvirkning af kvinders og børns klæder. Kapitalister har grundlagt
fabriker til syltning og nedlægning af frugter og grønsager, tilberedelse
og opbevaring af kjød og fisk, bagning af brød, kjeks, kager, bræn
ding og maling af kaffe, vaskning af klæder og en hel del andre smaa
og store huslige industrigrene.
Der er igjen som husligt arbeide idag: kogning, vask, strygning
og søm, og alt dette kan lettes meget ved moderne opfindelser og
apparater, hvis man vil bruge dem Børnenes stel og pleie og den
almindelige omsorg for huset blir dernæst igjen, og meget mere fordres
nutildags paa disse omraader end nogensinde tidligere. Det er ind
lysende, at det væsentlige arbeide, som maa paaligge hjemmet, er bør
nenes opdragelse — at hjemmet og alt hvad det indeholder, maa hjælpe
til at udvikle dem i den bedste retning. Er ikke netop det civilisa
tionens maal at udvikle og forædle den menneskelige slegt? Hjem,
familier, skoler, universiteter, institutioner og regjeringer er jo blot mid
ler til dette maal.
m Nylænde, iste mai 1S90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
