Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Det store oprør (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„kvindesagskvinderne“ uafladelig ber saa vakkert om, at de maa faa
lov til at være sig seiv. Men bringer „Kong Midas“ nogen frihedens
luftning udover kvindernes verden? Indtrykket, man taar, er nok sna
rere et tungt og trist, et som man frir sig fra ved en ret fast og be
stemt opposition i sit inderste sind. Det triste indtryk skriver sig ikke
fra Anna Hjelms sørgelige skjebne, for den tror vi ikke stort paa, det
staar i forbindelse med ganske anderledes dybt liggende motiver.
For det første er nu læseren udsat for at ta grundig feil af den
natur, forf. vil tegne. Det er en natur med geniale kræfter i sig, den,
som kan bli sig seiv tro under en slig skjebnens omskiftelse, sligt et
overmaal af lykke eller sorg, saaledes som den unge alvorlige pige,
som kræver respekt, bare hun viser sig, og det er en karakter. Men
en saadan natur med et saadant karakteranlæg kan nok leve paa en
illusion, men den brydes ikke med illusionen, tvertimod, den hæver
sig gjennem smerten til klarhed og større kraft. Paa den anden side,
den samme unge kvinde, som taaler at høre, hvad det skal være, som
mest er vant til at omgaas mænd, som mener at kjende dem ud og
ind, saa hun ikke holder nogen for god til noget, men som ruger med
monoman skinsyge .over den skat, som hun mener at eie i sin mands
ægteskabelige troskab, som i taus forstenet angest endnu kræver den
sidste forsikring af ham paa dødsleiet — hvem og hvad er hun? —
Ja, hvis man ikke vil se hende som et forskruet og sygelig fordærvet
væsen, saa er hun en fuldt saa mythisk figur som selve Kong Midas.
Og hun er lavet for leiligheden.
Det kunde grøsse i nogen hver, da sædelighedsforhandlingerne
begyndte her. Der skulde ingen særdeles fin sans eller skarp iagt
tagelsesevne til for at skjønne, dette var farligt at røre ved, det kunde
bære galt i vei. Det var alligevel ikke de daarligste folk, som hadde
en Ramseths urokkelige tro paa, at bylden ikke kunde renses, før
kniven var brugt. Naar da nogen kom og gjorde opmærksom paa, at
dette var ikke god tone, gjorde det samme indtryk af fornem dumhed,
som da prinsessen under hungersnöden spurte, om ikke de taabelige
mennesker kunde spise kavringer og hollandsk ost. Jo, det ved Gud
vi kan! Vi har gjort det og vi gjør det, til en dag kommer, da taus
hed og udflugter ikke hjælper mere, og vi staar skrækslagne for
elendigheden.
Det er sandhedens ægte dyrebare guld det, som lærer os overalt
at ta hensyn „til den hellige relativitet". Og vi trænger megen omsæt
ning af dette guld. Men er vor tid og vort samfund virkelig en Kong
Midas, som forvandler den gyldne overflødighed til bitter hunger? Og
er det især kvinderne, som faar lide under denne nød ?
Her er det egentlig reaktionære punkt i Heibergs stykke, og det
som ialfald kvinder bør protestere mod. Det er en gammel, meget
146 Nylænde, 15de mai IS9Ö.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
