Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Det store oprør (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa jeg hugse paa, at det, som kommer i „Nylænde“, blir saa om
trent „unter uns“. Ikke en gang vor gode ven „Dagbladet“ bringer
saa meget som en indholdsfortegnelse, der kunde lokke en nysgjerrig
sjel. Vi hvisker det altsaa bare til hverandre.
Heibergs „Kong Midas“ er et nyt udslag af den indædte forbit
relse, det dødelige had, som paa mange maader kom tilsyne efter
Bjørnsons mægtige foredrag, som vi alle kjender, og her kommer det
frem paa den kanske farligste, mest umoralske maade, med den lige
gladhed,.som gir sig udseende af jevn sund fornuft, saa tiltalende for
filisterne, med morsomheder og tilsyneladende træffende slagord. En
„Albertines“ hjerteskjærende tragedie finder vi ikke her, — nei da, det
er ikke saa farligt, mad. Lønseth hadde næsten glemt det — den side
tas slet ikke med, da vilde ogsaa hele regningen gaa i stykker. De
gamle udsvævende ægtemænd fra forrige aarhundrede tog det mere
praktisk; de forærte sine 15-aars barnehustruer til flittig brug dr.Mare
zolls „Andagtsbog for Qvindekiønnet, især den oplyste og tænkende
Deel deraf“; den bog gjorde tjeneste i huset som eunuchen i det tyr
kiske harem, mens paschaen seiv var ude paa eventyr. Det var den
gang man dyrked „dyden“, hver mand kunde lægge hvad der behaged
ham i det begreb, og hver kvinde pryde sig med det som med sminke
og falske krøller. Men siden „natur“ er bleven løsenet, er opgaven
mangfoldig vanskeligere for dem, som fremdeles vil være ene
herskere og sige: saaledes liker vi dem bedst. Kunstnere og æste
tikere søger hos kvinderne det, som tidens smag finder er den
rene natur, det som civilisationen ikke bider paa, som er uberørt
af conveniens, mens teologerne endnu præker høitideligt om
„bestemmelsen“. Under disse forhold er det, at de kvinder, som har
gjort og fremdeles gjør „den store opdagelse“, den om sig seiv, lidt
efter lidt tvinges til med fuld bevidsthed at gaa ind paa det, som har
været fremholdt baade tidt og ofte, ikke mindst af dem, som i grunden
slet ikke har ment det, som kun har villet sætte den ene ufrihed i
stedet for den anden, at der maa leegges et andet motiv til grund for
kvindernes opdragelse end det at behage. Af og til springer det frem
med større tydelighed, hvor vigtigt og nødvendigt det er, at dette andet
motiv, som maa være det ålment menneskelige, personlighedens frie
udvikling, altid skjærpes og sættes i mere levende bevægelse. Kommer
det ret i gang, kan det godt kaldes „det store oprør“.
M. D.
148 Nylænde, 15de mai 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
