Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved oprettelsen eller ordningen af hvert enkelt seminarium maa tages
under overvejelse, om fellesundervisning bør indføres. Enkelte af
komiteens medlemmer er vistnok af den mening, at det vilde være
heldigst at have særskilt undervisning for mænd og kvinder, men de
indrømmer, at efter hvad der nu er blevet praksis baade ved univer
sitetet og de høiere almenskoler, lader det sig ikke gjøre at stille
seminarierne i et andet forhold end disse, og de finder derfor ingen
grund til at modsætte sig fællesundervisningens indførelse ved seminarierne.
Praktiske øvelser. Kommissionen (indst. s. 35) tænker sig, at
timetabellen for øverste klasse bør ordnes saaledes, at dens undervis
ning afbrydes 1 å 2 timer daglig, i den tid af dagen, da øvelsesskolen
er samlet. I første halvaar vil da klassens elever ved at fordeles som
tilhørere kunne gjøre sig bekjendt med barneskolens undervisning,
medens de i andet halvaar efter tur maa deltage deri. Saavel af hen
syn til øvelsesskolens tarv, som for at give seminaristernes undervis
ningsprøver den rette betydning, maa det kræves, at disse prøver virke
lig kommer til at udgjøre led af øvelsesskolens undervisning, at altsaa
baade stof og undervisningsmaade vælges elter det standpunkt, som
gangen i børnenes undervisning tilsiger, ligesom at intet forsømmes fra
seminariets side, der kan bidrage til at forberede seminaristerne til at
undervise godt. Ligesom overhovedet ingen lærer bør gaa til en
undervisningstime uden med fuld klarhed over stof og metode, saa
bør seminareleven veiledes til at vinde saadan klarhed ved forud for
hver undervismngsprøve at forhandle med vedkommende øvelsesskole
lærer om, hvordan tingen bør tages. Ved disse forudgaaende forhand
linger bør formentlig hele den øverste klasse være nærværende og efter
omstændighederne deltagende, som det ogsaa vil være hensigtsmæssigt,
at seminarielærerne kan være tilstede og altsaa bør gives dem adgang
hertil, medens selvfølgelig kun et mindre antal seminarelever hver dag
kan komme til seiv at undervise.
Alle kirkekomiteens medlemmer (indst. s. 18) er paa det rene med,
at ansættelse af kvindelige lærere ved seminarierne er en nødvendig
følge af grundbestemmelserne i loven. Men omfanget, hvori dette kan
ske, er der delte meninger om. Tre medlemmer (Berger, Hertzberg,
Veseth) foretrækker at overlade den hele sag til den ansættende myn
dighed. En anden fraktion (Horst, Ullmann, Wexelsen) anser det for
at være i høi grad ønskeligt, at seminariets elever maa komme baade
under mandlig og kvindelig indflydelse, ikke blot hvor der er felles
undervisning, men ogsaa, hvor der kun er elever af et kjøn. Heller
ikke kan fraktionen gaa ind paa, at en bestyrer ved et seminarium
nødvendigvis skal være en mand. Man har ingen grund til at paastaa,
at ikke fremragende kvindelige lærerbegavelser skulde kunne magte
en saadan post ligesaa godt som mænd.
174 fcyiænde, iste juni 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
