Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Hovedstadens aviser og kvindestemmeretsdebatten (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, hvorledes skal vi saa opleve at „stemmeretten udstræk
kes til kvinder, før vi naar almindelig stemmeret for mænd“. „Ver
dens Gang“ maa vel mene, at vi faar almindelig stemmeret for kvinder,
for almindelig stemmeret for mænd — for ellers er der ingen sammcn
hæng i det, ,,Verdens Gang‘! siger. Men videre:
„Vi paa fremskridtssiden vil have kvinderne med, men der
skal ingen forskjel være mellem gifte og ugifte kvinder. Ingen
præmie for ægteskabsløs goldhed“.
Hvis nu ikke ,,Verdens Gang“ var en saa ærlig ven af
kvindesagen, saa kunde man falde paa, at der heri skjulte sig endel
lumskhed, og at bladet ikke havde noget imod, at sagen blev lidt for
plumret. Alle vi, som staar sagen nær, ved, at agitationens styrke
netop ligger i, at vi har det klare ord: som opfvlder grandlovens
stemnieretsbetingelser at sætte frem. Heri ligger det hele og rene prin
cip; her er kvindesagen.
En forandring af stemmeretsbetingelserrue er et spørsmaal af rent
politisk karakter, og om retten udvides til flere mænd og til alle mænd,
kan vi følge med vört krav: som opfylder grundlovens stemmerets
beiingelser. Hvis saa ogsaa de videregaaende forslag vinder tilslutning,
desto bedre. Men om vi har aldrig saa stor sympati for almindelig
stemmeret, saa faar vi vogte os for at faa to indbyrdes ikke
sammenhørende spørsmaal koblet sammen til et; det er forkludring.
Hr. Jeppesen har før gjort et lignende eksperiment, som det „Verdens
Gang“ nu gjør, men blev med stor dygtighed drevet tilbage af fru
Ragna Nielsen
Vi kan ogsaa oplyse om, at det forslag, som komiteen iaar har
behandlet, ikke sætter grænsen mellem gifte og ugifte. Gifte kvinder
kan, hvis dette forslag gaar igjennem, ifølge den sidste reform i ægte
skabslovgivningen, skaffe sig stemmeret. Overhovedet er det ægteskabs
lovgivningen, som dette hører ind under. Heller ikke disse to spørsmaal
bør kobles sammen. Og vi haaber nok, det ikke skal lykkes nogen at
splitte kvinderne paa spørsmaalet gift eller ikke gift, enten man som
„V. G “ vælger udtryk, hvori der kan spores et vist slægtskab med biskop
Heuchs udtryk eller ei. Oplyste kvinder, gifte og ugifte, ved, at vi
staar solidariske; hvad det gjælder er at holde fast sammen, indtil vi
har faaet kvinder repræsenterede. Denne gang lader forresten „Verdens
Gang“ sin harme gaa udover de ugifte mænd ogsaa; bladet skulde vel
ikke mene, at mændene vil miste sin stemmeret ved at indgaa ægteskab ?
182 Nylænde, 15de juni 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
