Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Nyttigere end græsk og latin (E. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Komisk nok paastaar næsten alle mænd, at „sy det er da ikke
noget, som behøver at læres, for det kan de“. Lad os se lidt paa,
hvordan de bærer sig ad. Fingerbøl, som er aldeles uundværligt for
os damer, nei det behøver de ikke. Hvad skal det være godt for?
De vil have en rigtig grov naal, med en stor knude paa traaden, —
og det tager en evig tid at slaa en saadan knude, — og saa lægger
de i vei med mange underlige grimacer og fagter. „Det vanskelige
bestaar i at faa naalen ud paa den andre siden“, sagde engang en
herre, som „kunde sy“, til mig. „Brug fingerbøl", sagde jeg. „Nei“,
svarede han overlegent, „jeg gjør det mere letvindt, naar jeg bare har
faat spidsen saavidt frem, trækker jeg resten ud med en liden knibe
tang". En anden stopper strømper paa følgende maade: han samler
hullets kanter i klypen og binder saa en lintraad omkring I det hele
taget bruger herrerne mest lintraad til strømpestopning. Skjorteknapper,
isyede med sort lintraad, er heller ikke noget ualmindeligt syn. Sort
lintraad er deres sværmeri. Men alligevel syr de meget bedre end vi
damer, det er ligesaa vist, som at „mandlige kokker er de kvindelige
langt overlegne". Kvinderne er igrunden aldeles overflødige her i
verden. Skabningens herre kan, naar han vil, gjøre alt kvindernes
arbeide meget bedre end de seiv, — naar undtages en eneste ting da.
Naar mændene lærer at sy sig istand, vil der ikke blive saa mange
fillede unge mennesker at se. Læg bare mærke til de studenter, som
ikke har sit hjem i byen, og hvis tøi altsaa ikke stadig kan eftersees
af mødre, søstre eller andre kvindelige væsener, som det staar til deres
raadighed at kommandere over; de ser ofte saadan ud, at man kunde
tage dem for noget rent andet end „landets første ungdom", som de
gjør fordring paa at kaldes, hvis man ikke af deres akademiske lader
skjønte, hvilke overlegne herrer de er. Nei, de stakkarne, som bare
blir gjort istand til jul og sommerferierne, maa nok gaa der knappe
løse med fillede strømper og handsker og fryndser nedentil paa bukserne.
For at der skal blive alvor af tingen, maa haandarbeide indføres
som undervisningsfag paa skolerne, ikke- bare overlades til hjemmet.
Man kan indvende, at gutterne er saa overlæssede med arbeide
iforveien, og det kan være sandt nok. Men kunde det ikke gaa an at
korte lidt af paa græsk og latin? Den praktiske dannelse er langt
nyttigere end den klassiske. Nogle græske og latinske sætninger til at
klare sig med i skaaltaler og sligt senere hen i tiden, kan de altid
faa ind.
Ogsaa som tidsfordriv er haandarbeide bra. „Herrerne har sin
pibe, damerne sit strikketøi", som det heder. Tænk hvilken vinding,
om strømpestrikning kunde fordrive tobaken! Ingen daarlig luft i
værelserne mere, ingen .ledige mandfolk mere! Jeg synes, jeg ser
ledige droschekusker og bybud sidde paa vognene sine med sit strikke-
184 Nylæncle, 15de juni 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
