Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Helene Dikmar: «Ud i livet» (anmeldt af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liter a t u r.
Helene Dickmar: Ud i Livet. Det har været sagt, at der gjen
nem literaturen ikke kan komme fuld klar kundskab om kvindernes
sjæleliv, før de seiv begynder at udtale sig i større grad, end de hidtil
har gjort. Det er aabenbart en sandhed. I Garborgs sidste bog:
„Hos Mama“, er der gjort et kraftigt forsøg, men det kommer ligesom
paa anden haand fra en udenforstaaende observator, nok skarpsindig,
men ikke med digterens intuition. I denne henseende, den literære
uberørt, er tre bøger af større værdi udkommet efter hverandre i kortere
tid af kvindelige forfattere: den i överskriften nævnte bog af Helene
Dickmar, „Kvinder“ af Anna Munch og „De Nykonfirmerte" af
Margrete. Alle tre er berørt af tidens nye tanker, og det maa til, med
eller mod maa de være, hvis sandheden skal komme frem, ellers traak
ker de bare i de gamle spor og skriver op igjen, mer eller mindre
godt, det, som har været sagt og skrevet de hundrede gange før, mest
paa mønster af de engelske dameromaner. Alle tre har ogsaa et punkt
for øie: de unge kvinders opdragelse. „Margrete“, som den dogme
faste, er sikker i sin sag, bringer derfor ogsaa mindst opfysning, egent
lig kun om det standpunkt, som er hendes og en mængde, kanske de
fleste, andres. Anna Munch, den mest objektive, viser kun det, hun
har set, og sætter som resultat et stort spørsmaalstegn.
Det er ikke nye tanker, nye erfaringer, Helene Dickmar fremstiller
i sin bog; tvertimod, de har vist fulgt det eiviliserte samfund, saa
længe det har bestaaet. Men hver generation har sit tunge lod at
lægge til vegten, og just nu, da tilstanden sikkert er bedre end den
har været, lyder klagen høiere end nogensinde før. Det er i sin orden.
Det gjælder igjen de unge kvinders opdragelse, ikke deres, som maa
kjæmpe for det daglige brød og for at komme frem i verden, men
netop den kvindelige „forgyldte ungdom“. Forf. ser og viser, hvorledes
gode kræfter gjennem det, som man kalder opdragelse, spildes, ødes
og vildledes, viser den uret, den overlast, som øves mod dem derved,
at de sendes „ud i livet" i den fuldstændigste uvidenhed om livet.
Det vil sige, om livets sande indhold. De ved, at der findes sorger
som sygdom og død, de ved ogsaa, at der sker uret, men det er
fjerne taagede forestillinger, som ikke kommer dem nærmere. De
Nylænde, 15de juni 1890. 189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
