Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Indstilling fra Konstitutionskomiteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
revolutionær emancipation, der vil lede til en meningslös konkurrance
med manden, i hvilken kvinden som dsn svagere nødvendigvis maa
komme til at trække det korteste straa, og derfor ogsaa fra sit syns
punkt alene kan betegne saavel bevægelsen i det hele som dens enkelte
ytringer som krav, lutter krav, fører mindretallet og alle kvindesagens
venner alle reformkrav tilbage til kvindens menneskeværd, og fra dette
synspunkt faar kravene baade andre navne og rigere indhold.
De erkjendes som naturlige og ufortabelige menneskerettigheder
med tilsvarende pligter og uadskilleligt ansvar.
Mindretallet mener, at saasandt kvindens menneskeværd virkelig
fastholdes, og hun ikke som hidtil almindeligt faktisk kun ansees som
et anhang til manden, saa maa det ogsaa erkjendes paa en gang baade
som hendes ret og pligt ligesaavel som manden at tilegne sig kund
skaber, udvikle og bruge sine evner og kræfter til eget saavelsom til
samfundets gavn, og som helt ud selvstændigt og ansvarligt individ frit
at kunne disponere over sin person og eiendom, og vælge sig hvilken
somhelst virksomhed, hun tror sig kaldet til, og under den frie kon
kurrance kan opnaa.
Man ser derfor i erhvervelsen af politisk stemmeret, som kvinde
sagens tilhængere overalt opstiller som reformbevægelsens uopgivelige
maal, ikke alene - som vistnok flertallet antager — „den fundamentale
ret, som vil føre alle andre rettigheder med sig“, men ligesaavel erkjen
delsen af kvindens menneskeværd og hendes frie adgang til ved siden
af manden at tage del i det offentlige liv og øve indflydelse paa lov
givningen, paa beskatningen og förvaltningen af de offentlige midler
som paa ordningen at alle anliggender i samfundet, hvilket jo bestaar
saavel af kvinder som af mænd.
Man mener da først, at ligesom kvinden ikke alene kan og bør
opgjøre sig sin mening om sine livsanliggender, men tillige seiv maa
bære ansvaret for sit liv og sine handlinger, saaledes kræver hendes
menneskeværd ligeledes, ikke blot at hun har en mening om samfundets
anliggender, men ogsaa. at hun faar adgang til som selvstændigt individ
og under personligt ansvar at gjøre sin mening gjældende; og dernæst,
at kvindens aktive deltagelse i kraft af hendes menneskeværd upaa
tvivlelig maa blive til gavn saavel for samfundet som kvinden seiv.
Man gaar da ud fra, at ligesom livet i almindelighed ikke blot er
at ansa som en kampplads, hvor den stærkeste bedst kan gjøre sig
gjældende, men ligesaavel som et arbeidsfelt, hvor der er brug for alle
evner og kræfter, og en uafbrudt udvikling, der bæres og bestemmes
af visse love, og som maa forudsættes i den udstrækning at naa eller
forfeile sit maal, som de nødvendige betingelser for lovenes effektivitet
er forhaanden eller mangler, saaledes maa efter mindretallets mening —
i modsætning til flertallets — begge disse momenter ogsaa haves for
202 Nylænde, iste juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
