Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eiesland: Jeg tillader mig paa minoritetens vegne at optage
forslag om, at forslag VII. litr. a bifaldes. Idet jeg derpaa
skal forsøge paa at indlede debatten om denne sag, vil jeg begynde
med at afgive den erklæring, at jeg har en følelse, som jeg tror deles
af mange i denne stund, nemlig den, at vi dog alle her maa have en
kjendelse af det meningsløse i den stilling, som kvinden indtager i
samfundet, hvorefter hun ikke engang i en sag, som angaar hende saa
nær som denne, skal have et eneste ord at sige. Og hun vil dog
ganske vist kunne tale sagen langt bedre end jeg, og jeg tænker de
fleste af os er istand til. Der er især et udtryk i flertallets indstilling,
som har stødt mig, og som jeg tror maa støde ikke alene kvinder,
men enhver, som kjender lidet gran til kvindesagens historie, til denne
mægtige kulturbevægelse, som gaar gjennem hele den civiliserede ver
den, og det er dette om at drage kvinderne ind i det politiske liv.
Det er ligesom om man vil drage dem ind efter haaret. Nei, det er
ikke os, som vil drage dem ind; de kommer sandelig seiv. Og hvor
for kommer de? Jo, fordi de forlanger sin ret. Udviklingen har ført
med sig, at tiden omsider er kommen ogsaa for kvinderne til at er
kjende, at de har en ret, og til at forlange denne gjennemført. Det er
virkelig saa med denne reformsag, at det er kvinderne seiv, som har
ført den, og som fører den den dag idag. Det er en kvinde, som først
har opstillet det krav, som nu er kommet frem i forslagsform her i
stortinget og skal afgjøres idag. En kvinde, som endnu lever over i
Amerika — hendes navn fortjener at nævnes: Elisabeth Cady Stanton.
Det var hende, som paa det første store kvindesagsmøde i Amerika
bragte dette krav frem om kvindens stemmeret. Der er især 3 ting,
som har henledet min og jeg tænker mange andres opmærksomhed
paa denne kulturbevægelse, kvindesagen. Det ene er den indskrænkede
adgang, som kvinder hidtil har havt her i landet til at erhverve sig
kundskaber. Det er saa langt fra, at det inden familierne har været
agtet for en lykke at have begavede døtre, at jeg snarere tænker, at
det mangen gang har voldt beklagelse. Jeg tænker, det er gaaet mån
gen en kvinde, som det gik Elisabeth Stanton, hvorom det fortælles,
at hendes fader bedrøvede hende saart ved at sige til hende gang paa
gang: „Gid du havde været en gut“. Man har hidindtil, jeg vil ikke
sige hevidst, men man har dog alligevel i hele kultursamfundet paa en
vis maade kneblet kvindernes aand. Ligesom man i Asien har ind
snøret deres fødder i jernsko, saaledes har man i Vesten indsnøret
deres aand, og det er først ved kvindebevægelsen, ved kvindernes fort
satte og ihærdige anstrængelser, at der er blevet andre og bedre for
hold. Der er vel omsider ogsaa i vort land aabnet dem større adgang
til erhvervelse af kundskaber. Men det er ganske vist, at denne ad
gang er kummerlig nok, og at der ogsaa i denne retning staar meget
214 Nylænde, 15de juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
