Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som kræves af manden, hvorfor skal hun da være retsløs? Hvorfor
skal hun ikke faa sin borgerret ligesaavel som manden? Det er nu for
mig det principielle ved tingen. Jeg kan ikke tro, at flertallet kan have
saa ringe tanker om stemmerettens betydning, som det ser ud til af
indstillingen; thi det er dog det mægtige vaaben, hvormed enhver
stand, enhver samfundsklasse under den nuværende statsforfatning,
under det repræsentative system, alene kan gjøre sig gjældende, og
hvorved de erfaringsmæssig gjør sig gjældende. Hvad man nu mener
om kvindens evner og natur, saa meget maa man dog vel medgive
mig, at hun skjønner sit eget bedste, at hun seiv bedst ved, hvor
skoen trykker, og at hun er den nærmeste til, om hun ellers saasandt
faar anledning til det, at tale sin sag. I England, hvor kvinden i lang
tid har kjæmpet for at faa politisk stemmeret, men vistnok endnu ikke
tilfulde har opnaaet det, der har hun dog allerede en betydelig politisk
indflydelse, hun holder sine valgmøder ligesaavel som manden, og det
er omsider kommet dertil, at valgkandidaterne maa tage alt muligt
hensyn ogsaa til kvinden. Men, som sagt, dermed er ikke kvinden
nøid og heller ikke tjent; først naar hun virkelig faar den samme ret
som manden, saa har hun opnaaet ogsaa den ligestillig, den prin
cipielle stilling, som alene fyldestgjør retfærdighedskravet. Jeg skal
foreløbig indskrænke mig til dette. Jeg skal altsaa henstille til fler
tallet at tage den principielle side af sagen op til behandling. Jeg tror,
det vilde være det bedste, om denne debat skal føre til noget.
lival: Da denne sag om kvindelig stemmeret første gang er un
der behandling i stortinget, har komiteen troet i sin indstilling at burde
indlade sig paa den store sag, som staar i nøieste forbindelse med
spørgsmaalet om kvindens politiske stemmeret, den hele kvindebevægelse.
Man troede derved at kunne faa et grundlag for den principielle behand
ling af selve det foreliggende spørgsmaal. Jeg kan derfor ikke skjønne,
at mindretallets ordfører egentlig skulde beklage sig over, at man ikke
har indladt sig paa den principielle side af spørgsmaalet; men naar han
nu fordrer det, skal jeg forsøge paa kortelig at begrunde flertallets ind
stilling ved at besvare hans bemærkninger. Som det er sagt i fler
tallets indstilling, er den saakaldte kvindebevægelse udgaaet — ialfald
praktisk — fra de nordamerikanske fristater; saaledes, som den har
forplantet sig først til England og siden udover de europæiske lande,
har den bevaret væsentlig den samme karakter og er i aarenes løb
vokset til et kulturspørgsmaal, til et led i vort aarhundredes store kul
turkamp — denne kvindebevægelse, som opstiller kvindens politiske
stemmeret som et af sine hovedprinciper. Jeg siger, at vi her har en
kulturkamp med sit store program, uagtet mindretallets ordfører synes
at være af den modsatte mening. Den kvinde, hvis navn hr. Eiesland
nævnte, kvindesagens forkjæmper i Amerika, Miss Stanton, har sammen
Nylænde, 15de juli 1890. 217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
