Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hente konen fra valgtiibunem hjem for at tage sig af alle disse smaa.
Jeg tror ikke, det gaar til paa den maade. 1 det aller uheldigste til
fælde faar man vel gaa ud fra, at af de her tilstedeværende 114 vil
ialfald ikke mere end halvdelen komme til at blive kvinder, det vil
sige, det høieste, vi kan resikere, er altsaa 57. Deraf faar vi vel
antage, at halvdelen i det mindste er over den alder, at de har smaa
liggende og sprælle derhjemme. Lad os gaa ud fra, at ialfald 28 er
sikre i saa maade, og at bare de andre 28 kan der være tale om.
Jeg antager saa, at af disse 28 er ialfald halvdelen ugifte eller saaledes
stillet, at de enten ingen barn har eller ialfald ikke barn, som trænger
til omsorg, — og saa spørger jeg: hvad bliver der saa igjen? I det
højeste 14, som rejser fra hjemmet, fra mand og barn! Herregud, om
nu 14 kvinder reiser hjemmefra, saa er det nu ikke saa forfærddigt,
da! Jeg tænker mig, at hvis disse 14 virkelig er saadanne, at de har
lyst til at reise hjemmefra, saa er det sandelig ligesaa godt at lade
dem reise; thi jeg tror ikke, de passer synderlig godt hjemme hos
mand og barn. Kort sagt — jeg tror ikke, vi behøver at indlade os
paa den slags ting, af den simple og klare grund, at det selvfølgelig
vil være endnu mere tilfælde med kvinder end med mænd, at de kvin
der, som bindes af stærke baand til noget helt andet end det offent
lige liv, vil mindre end nogen anden søge ind i det offentlige liv.
Er det allerede tilfælde med mændene, hvor det gjælder deres forret
ninger — kanske dog ogsaa i enkelte tilfælde deres hjemkjærlighed og
lignende — saa vil det naturligvis i tifold høiere grad være tilfælde
med kvinderne, saa stærke baand, som de bindes med til hjemmet
Der kan vel ikke være nogen, som for alvor vil sige, at de fra sin
erfaringskreds og fra sine bekjendtskaber er vidende om, at i det
øieblik, kvinderne faar stemmeret, saa vil mødre med smaabørn, mødre,
som er bundne til hjemmet, mødre, hvis høieste livsgjerning og livs
interesser ligger paa de kanter, ivre for at komme ind i det offentlige
liv! I det hele taget, man taler bestandig, naar man debatterer disse
ting, om kvinden under ét; man tager sig et enkelt tilfælde; man tæn
ker sig en kvinde, som staar i det offentlige liv, og saa debatterer
man ud fra det enkelte tilfælde, som om det var noget, som gjaldt
hele kvindeslægten, — som om hver eneste kvinde i landet vilde rende
afsted og arbeide for at komme ind i det offentlige liv. Det er ligesaa
meningsløst, som det vilde være meningsløst at tale om manden i
dette tilfælde. Hvorfor taler man ikke om mandens forhold i disse
sager, naar der tales om mandens stemmeret? Kan man ikke stille
op akkurat de samme skræmmebilleder, naar det gjælder mandens
stemmeret? Hvorfor siger man ikke, at manden, hvis han faar stem
meret, vil forsømme -sine forretninger, sin hustru og sine børn, sætte
hele sin økonomiske eksistens paa spil og reise hjemmefra bare for
226 Nylæncte, iste august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
