Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tanken, at vi der vil udviske forskjellen, at — som ogsaa minoriteten
i komiteen med rette har fremhævet -— det, der har vakt vor interesse
for at faa kvinderne med i stemmeretten, det er netop de bestemte
praktiske krav, der for øieblikket er oppe i samfundet, og hvorom vi
tror, at de skal kunne lettere imødekommes, dersom kvinderne faar del
i det offentlige liv. Der er blevet sagt, at der er noget, som er bragt
ind i verden ved den store verdensbevægende begivenhed for 18 å 1900
aar siden, og denne store nybegyndelse i verden det var, at man fik
endelig ind i verden følelsen at det, som havde været saa lidet frem
holdt før i verden, følelsen af barmhjertighed. I det gamle hedenske
samfund kjendte man mange slags dyder, men de var i ganske væ
sentlig forstand mandlige dyder; dette er bleven paavist med styrke
og stor historisk sandhed af den berømte engelske forfatter Lecky i
hans værk „Moralens Historie". Hvad der er kommen ind med kri
stendommen, det er følelsen af barmhjertighed med dem, som lider, og
det er dette, som er vokset og vokset i en saadan grad, at man nu
rundt omkring i de civiliserede samfund reiser sig og spørger: Hvor
ledes skal vi faa denne følelse fuldt tilfredsstillet? Og der er det, at
den samme Lecky peger paa, at denne følelse er i særskilt grad en
kvindelig følelse. Ikke saaledes, at den ikke skulde kunne findes ogsaa
hos mænd, men den findes i høiere udpræget grad, klarere, mere gjen
nemtænkt maaske, hos kvinderne, og det er derfor, han haaber paa,
at der med kvindernes deltagelse i det offentlige liv skal komme ind i
samfundet en større følelse af barmhjertighed. Det er dette, som mindre
tallet i komiteen har pegt paa, naar det har nævnt de to sager, freds
sagen og løsningen af fattigspørgsmaalet, som det, det væsentlig haa
ber skal blive befordret gjennem kvindens deltagelse i det offentlige
liv. Derfor er det slet ikke ligheden, vi beraaber os paa; men det er
netop denne forskjel, som der ekisterer, denne forskjel, som gjør, at vi
ikke bare ser i kvindens stemmeret en retfærdighedshandling — det
gjør vi ogsaa — men ser i den noget, som er til nytte for samfundet.
Vi ser i den den fordel, som samfundet vilde faa derigjennem, at det
ensidige mandlige, som hidtil har raadet i samfundet, bliver afløst af
en paavirkning udover samfundet ogsaa fra kvindens side. Og da
nytter det ikke at komme og vise os hen til, at kvinden øver ind
flydelse — som det heder saa nydelig — i „det skjulte". Aa nei
saamænd, om kvinden øver nogen indflydelse i „det skjulte" ! Øver
hun indflydelse i disse sager, som her er tale om, saa øver hun den i
kraft af, at hun ved noget, vil noget og forstaar noget. Kvinder, som
bare bliver henvist til at have alene med den snevreste hjemmets kreds
at gjøre, kan ikke øve nogen indflydelse der, hvor det gjælder disse
større sager. Der, hvor de i det hele taget kan noget, vil noget og
ved noget, øver de indflydelse, men da øver de den ikke paa den
228 Nylænde, f ste august IS9Ö.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
