Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele maa ansees for modvirkende den politiske korruption at faa kvin
derne med som stemmeberettigede. Med hensyn til ægteskab og familie
har den politiske stemmeret ingen indflydelse havt. I regelen stemmer
hustruen og manden lige, men i det modsatte tilfælde bliver der ingen
strid. Aldrig, heder det, var et eksperiment forsøgt under uheldigere
omstændigheder, men ingen af de onde spaadomme, som lød fra be
gyndelsen, er gaaet i opfyldelse. Og hvad nu angaar dette territoriums
indbyggerantal, saa var det oprindelig ikke større end 5000, men vi
ved, at det gaar med kjæmpeskridt frem i Amerika, og med hensyn
til repræsentanten fra Kristianias frygt for, at kvinderne ikke, naar de
fik politisk stemmeret, skulde ville gifte sig, saa tyder ikke beretningen
fra Wyoming om den hurtige vækst, som dette territorium har havt,
paa, at der er nogen fare i saa hensøende; thi dette territorium, som i
1868 havde 5000 indbyggere, har nu efter guvernørens beretning
omtrent 100,000. Saa stærkt er det gaaet fremad. Endelig skal jeg
henvise til, hvad der ogsaa er anført i mindretallets indstilling, som det
bedste bevis paa den anerkjendelse, som kvindens stemmeret har til
kjæmpet sig i Amerika, at territoriet Wyomings optagelse som stat
uden nogen forandring i dets særlige lovgivning, altsaa med kvinde
stemmeret, er gaaet igjennem i repræsentanternes hus. Hvorledes det vil
gaa i senatet, er nu det, vi venter paa Men gaar det ogsaa der
igjennem, vil der være adgang for den njæ stat til at sende kvindelige
senatorer til den amerikanske kongres. Uden forøvrigt at gaanærmere
ind paa kvindestemmerettens stilling og kvindesagens stilling i det hele
taget i Amerika, skal jeg dog, før jeg slutter, gjøre opmærksom paa,
at det er mangt og meget der, som modvirker reformbevægelsen. Der ei
den mængde af irlændere, som har liden oplysning, og hvis kvinder er
dygtig bigotte, der er tyskerne med sine hjemlige begreber om kvinde
lighed, og der er negre og kinesere og en hel del andre indvandrere,
som staar paa et saare lavt kulturtrin. Sagen er kommen længst, det
er ganske vist, i England. Og det skal ikke lykkes nogen at godt
gjøre, at der er nogensomhelst nævneværdig reaktion mod kvindens
stemmeret i dette kvindesagens allerførste land og det land, som dog
for os nordmænd fremfor noget andet land, ved siden at Amerika da,
har staaet og fremdeles staar som mönsterlandet. Komiteens ordfører
anførte som bevis paa, at der var indtraadt en reaktion, at der var
fremkommet en adresse fra 100 fremtrædende kvinder i England mod
kvindestemmeretten. Ja, jeg kjender til det, det var endda 104. Men
jeg kjender ogsaa til, at disse 104 var hustruer af fremtrædende mod
standere af kvindesagen; thi den har naturligvis ogsaa sine modstan
dere, denne sag, baade blandt mænd og kvinder, ellers havde man ikke
behovet at kjæmpe i *saa lang tid. Men det varede ikke længe, efterat
denne adresse fra de 100 var tremkommet — det glemte komiteens
242 Nylænde, 15de august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
