Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afgjorte. De stemmeretsspørgsmaal, som sidste gang fik sin afgjørelse,
var spørgsmaal om udvidelse af stemmeretten for mænd. Nu föreligger
spørgsmaalet om udvidelse af stemmeretten for mænd og meddelelse
af stemmeret til kvinder. Der er jo intet i veien for, at endel af dem,
der stemte mod udvidelse af stemmeretten alene for mænd, kan have
gjort dette for at faa anledning til at stemme for disse videregaaende
forslag. Jeg mener derfor, at enhver, der ønsker denne reform, ikke
maa undlade at give den sin stemme paa grund af — hvad der før
har været talt om her — afgjørelsen af de tidligere spørgsmaal Hvis
nogen af de forslag, som gaar ud paa almindelig stemmeret for mænd
og kvinder, kunde vinde kvalificeret flertal her i stortinget, vilde det
være grundlov, trods den afgjørelse, som de tidligere spørgsmaal har
faaet. Nu, jeg ved meget godt, at der ikke er tale om noget saadant
resultat, saadan som dette storting er sammensat.
Heuch: Naar man henser til den afgjørelse, som de forslag til
stemmerettens udvidelse, der tidligere er blevne behandlede, har fundet
i denne session, er der vel ingen mand her i salen, som for alvor
tænker, at iaar forslaget om stemmerettens udvidelse til kvinder skulde
have nogensomhelst udsigt til at opnaa den grundlovmæssige majoritet.
Det er jo nemlig noget, vi dog alle maatte kunne være enige om, at
dette forslag til stemmerettens udvidelse gaar langt videre og har ganske
anderledes indgribende følger for hele vort folks politiske, sociale og
religiøse liv end noget af de andre stemmeretsforslag, som allerede er
blevne forkastede. Under disse omstændigheder havde jeg tænkt mig,
at de herrer, som har bragt dette forslag ind, vilde have nøiet sig med
uden debat at lade det gaa til votering for at konstatere, hvor mange
der her i salen var, som vilde følge dem. Jeg havde tænkt, at man af
hensyn til stortingets kostbare tid skulde have været befriet fra en —
jeg kunde være fristet til at kalde den akademisk — debat, i den for
stand nemlig, at den ingen anden betydning har end netop den at
udrede de forskjellige meninger ligeoverfor hinanden, medens man allige
vel ved, hvad voteringens udfald vil blive. Dette er imidlertid ikke
skeet Stortinget har fundet for godt at anvende en dags tid til et
vidnemøde i kvindesagen, og naar saa er skeet, da maa ogsaa jeg
bede om lov til at faa udtale den anskuelse, som en mand nærer, der
konsekvent nægter den saakaldte kvindeemancipations berettigelse helt
igjennem. Det er mig kjært at faa anledning dertil, fordi man stadig
fra emancipationens tilhængere faar høre dette, at vi, som er modstan
dere af denne bevægelse, og desto mere, jo mere konsekvente vi er
— at vi kun fører vor modstand paa grundlag af mandfolkeagtighedens
ringeagt for kvinden og dens brutale lyst til at herske over de svage.
Jeg vilde gjerne søge, om det var muligt, at faa dem, der staar paa
det fra mit modsatte standpunkt, til at forstaa, at naar de, der staar
Nylænde, 15de august 1890. 247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
