Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kunnet bringe saa meget gavn — skulde den kvinde ikke være istand
til at bringe noget i det offentlige liv? Det har vist sig, at kvinden
har været istand til at tilegne sig det fineste og det bedste i kristen
dommen, det har vist sig, at hun har forstaaet familielivet bedre end
andre, det har vist sig, at hun med større held har kunnet opdrage
børn end andre, det har vist sig, at hun med velsignelse har kunnet
deltage i skolegjerningen, det har vist sig paa hvert et punkt, hvor hun
er bleven sat i kraft af den udvikling. som har været paavirket og
ledet af kristendommen, at hun har kunnet bringe umaadelig stor vel
signelse — skal man saa kunne sige: ja, alle andre steder kan hun
bringe det, men naar hun kommer ind i det politiske liv, saa kan
hun ikke længer, da er hun udygtig. Jeg kan ikke drage den slutning
af det, vi tidligere har seet af kvindens arbeide og virksomhed. Jeg
maa drage akkurat den modsatte slutning og sige, at den kvinde, som
evner saa meget ellers, den kvinde vil evne noget ogsaa i det politiske
liv. Naar jeg här været nødt til at opgjøre mig en bestemt mening
om denne sag, saaledes at jeg skulde kunne afgive min stemme, saa
har det — ved siden af, at jeg jo synes, det vilde være — om man
ikke vil kalde det retfærdigt — saa ialfald hensynsfuldt ligeoverfor
kvinder, som opfylder grundlovens betingelser for stemmeret, at de
ogsaa faar den — ved siden deraf har det været for mig den ledende
tanke dette: vil kvinden kunne bringe noget nyt ind i vort politiske
liv, vil hun kunne bringe nye synsmaader, vil hun kunne bringe ny
drivkraft, vil hun kunne bringe noget, som i det hele taget er til gavn
og velsignelse, saa at ved at lade hende deltage i det offentlige liv,
kan man vente, at dette offentlige liv vil blive rigere og mere til vel
signelse for samfundet? Det har været den ledende tanke for mig,
naar jeg skulde opgjøre mig mit standpunkt i denne sag. Der er en
tirade i komitepluralitetens indstilling som har forundret mig i høi
grad. Jeg vil, inden jeg gaar til besvarelse af det, som jeg opstillede
som den for mig ledende tanke i dette spørgsmaal, faa lov til at
citere noget af komitepluralitetens indstilling: „Den lære, at mand og
kvinde, naar forskjellen i kjøn blot undtages, er hinanden fuldstændig
lige i anlæg og evner, beror efter flertallets mening mere paa
fra selve livet løsrevne teorier end paa kjendsgjerninger og erfaring, og det
skulde neppe kunne betegnes anderledes end som en selvmodsigelse, naar
man ud af en forudsat lighed mellem mand og kvinde fordrer, at
kvinden, naar hun trods ligheden med manden dog faktisk har trukket
det korteste straa i tilværelsens og udviklingens kamp, nu skal for
hjælpes til at træde op mod mandens angivelige overgreb og der
igjennem hævde sin stilling som mandens konkurrent paa alle livets
omraader.“ Jeg bygger ikke kvindens ret til at faa stemmeret paa
det, at hun er lige med manden i alt undtagen i kjøn, og jeg skulde
Nylænde, iste septbr. 1890. 263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
