Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igjen eller aldrig være kommet der*). Vilde man i modsat retning faa
en fortegnelse over de kvinder i vort land, som beder sig fritaget for
at faa denne ret, turde det tal blive endnu større. Jeg skal ikke videre
indlade mig paa det, men jeg anser ikke det for noget bevis for, at
erfaringen taler for en reform i denne retning. Forresten vil jeg ud
tale det samme som biskop Heucb, — det er slet ikke for mig afgjø
rende. Det er de principielle grunde, som af ham stærkt er hævdet,
og hvortil jeg ogsaa slutter mig, som er afgjørende for mig i dette
tilfælde, og naar saa er, saa finder jeg mig opfordret til ogsaa lydelig
at slutte mig til de udtalelser, som i den retning er faldne fra biskop
Heuch. Jeg vil ikke, at biskop Heuch eller statsraad Hertzberg skal
staa alene uden lydelig tilslutning fra andre i denne sal med hensyn
til det standpunkt. Vel skulde denne tale om spørgsmaalets religiøse
side være forsvundet herfrå for 10 aar siden, men jeg er fuldstændig
enig i, at man faar taale at høre det taget op igjen, og det forundrer
mig at høre udtryk, som ogsaa senere er faldne, navnlig fra pastor
Wexelsen, da han talte om de „saakaldte“ guddommelige anordninger.
Der ligger altsaa fra pastor Wexelsens side ikke større vægt paa de
guddommelige anordninger, som fra de første dage af har grundlagt
baade huslivet, familielivet og samfundslivet, end det, at man kan kalde
dem de „saakaldte“. Det havde jeg dog virkelig ikke troet at faa
høre fra den kant; jeg maa oprigtig tilstaa, jeg havde ikke troet det.
Men naar det gaar an at tale saaledes om disse guddommelige grund
sætninger eller disse oprindelige guddommdlige anordninger, hvori Gud
har bestemt forholdet mellem mand og kvinde og anvist begge to sin
plads i huslivet som i samfundet, saa kan jeg ikke undlade at udtale
min frygt for, at den hele bevægelse, dette forlangende, dette arbeide i
den retning, det staar dog i en vis forbindelse med en understrøm,
*) Den 17de juni sendte formanden for kvindestemmeretsforeningen en skrivelse til
Hr. stortingsmand Berger saalydende:
»Ifølge »Storthingstidendens* referat ndtalte De under debatten i stortinget
om stemmeret for kvinder følgende:
Og tager man hensyn til, eller man ved siden deraf ogsaa tænker paa den
maade hvorpaa disse navne er samlet, saa turde det være vanskeligt, om
man kunde sige, at de var kommen der af personlig egen drift og overbevis
ning. Jeg har mine tvivl derom. og det kunde hænde, at der var mange,
som, naar de vidste, at deres navne skulde komme til at staa paa et doku
ment i Norges storting med begjæring om stemmeret for kvinder, for
længe siden vilde have slettet sig ud igjen eller aldrig være kommet der. —
Jeg tillader mig i den anledning at bede Dem oplyse om, hvad De mener
med ordene: den maade, hvorpaa disse navne er samlet, samt opgive mig navnene
paa endel af de mange kvinder, som De antager har undertegnet petitionen uden
at være vidende om, at den skulde fremsendes til Norges stortiug.“
Der er ikke indløbet noget svar fra hr. Berger,
jRed.
Nylænde, iste septbr. 1890. 267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
