Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dygtige og intelligente kvinder, som havde faaet lov til at tale sin
stands sag, — tror man, at ikke dette „hul“, som saa mange andre
love lider under, i forholdet til kvinden for længe siden vilde være
bodet? Derom tænker jeg, man ingen tvil behøver at nære. — Komi
teens ordfører, hr. pastor Hval, talte om Utah og sagde, at det vel ikke
var et kultursamfund at henvise til. Nu, jeg skal ikke indlade mig nærmere
paa det; men jeg tænker, at Utahs kvinder vilde betakke sig for at tilhøre
et kultursamfund som vort, hvor man skal opleve saadanne ting, som
jeg nylig fortalte om. Men det er dog ikke alene Utah, hvor stemme
ret for kvinder har arbeidet sig frem; der er ogsaa andre stater og
mere og mere over hele den civiliserede verden vokser sympatien der
for og ikke mindst f. eks. i England; vi ser der, hvorledes de første
mænd af begge partier, baade af det konservative og det liberale parti,
har sluttet sig saa kraftig om denne sag, at det vel ikke vil vare længe,
før man der faar stemmeret for kvinder indført; i det hele taget mener
jeg, at dette spørgsmaals løsning snart sagt vil staa paa alle civiliserede
staters program. Hvorfor skal da Norge vente, indtil de andre har
indført den? Vi ved, at riaar denne bevægelse engang er reist, saa
kan den ikke stoppes, men vil arbeide sig frem til seier. Det vil gaa
med denne sag, som det er gaaet med mange andre store sandheder,
hvorom digteren saa træffende siger:
«Begynder som en susen i kornet sommerdag
og vokser til en brusen gjennem skovenes tag,
indtil at havet bærer med tordenrøst den hen
da intet, intet høres uden den, uden den».
Ja, saaledes vil det gaa. Sagen vil arbeide sig frem ved sin egen
tyngde trods al modstand. Hvorfor kan da ikke Norge, som paa saa
mange felter af kulturens omraade med stor ære har hævdet sin plads
i den civiliserede verden, hvorfor kan ikke Norge her være med og
gaa i spidsen istedetfor at komme hinkende bagefter? „Jeg mente nu
ellers, at det forslag, som her föreligger, var ikke saa farligt, at ikke
de fleste skulde kunne gaa med paa det; der er jo ikke tale om
almindelig stemmeret desværre. Kvinderne blir ikke engang ligestillede
med manden ved dette forslag, da de gifte kvinder jo ikke kan faa
stemmeret, medmindre de har særeie, hvad jeg vistnok beklager, skjønt
naar man ikke kan faa det bedste, faar man tage det næstbedste.
Men naar pluralitetens ordfører hr. pastor Hval fandt at burde udtale
sin indignation, sin forbauselse over, at man saaledes vilde behandle
de gifte kvinder det var at ligestille dem med forbrydere og fallen
ter mente han — saa synes jeg, hr. pastoren kunde spare sig sin
indignation; thi med hvem er alle kvinder stillet i klasse ifølge den
plads, hr. Hval og hans meningsfæller anviser dem? (Forts.).
Redigeret af frk. Gri-nit, lirog.
Dagbladets Bogtrykkeri.
272 Nylænde, iste septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
