Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa meget som en mands. Ja, men der viser jo hr. Heuch allerede,
at hans standpunkt ikke er rigtig fuldstøbt det heller; for sagen er den,
at dengang man begyndte med at opgive en saadan mening, som at
kvindens vidnesbyrd kun skulde gjælde halvt saa meget som mandens,
var man allerede inde paa et skraaplan. Forskjellen mellem hr. Heuch
og dem, han angriber, hans meningsfæller forresten, det er den, at
disse meningsfæller er kommet et par skridt længer foran hr. Heuch.
Det indrommer jeg, at dersom hr. Heuch havde levet i middelalderen
og der dengang havde været forslag om, at kvindens stemme skulde
gjælde liget meget som mandens, da havde biskop Heuch sat sig imod
det, og da havde han talt om, at hvis det blev indført, vilde synd
floden komme Men i det øieblik, at han saaledes tør indrømme, at
noget, som engang har været et standpunkt, menneskene ansaa for at
være moralsk rigtigt, ikke er moralsk rigtigt, har han dermed trods
al modstand, trods at han er den egentlige principielle modstander af
kvindesagen, alligevel givet efter, alligevel indrømmet; thi kan de
moralske standpunkter flytte sig fra middelalderens dage indtil nu, saa
er det soleklart, at saa bliver de ved at flytte sig, og saa er det
soleklart, at saa har biskop Heuch uret i det, at det i det hele
taget kan gaa an at sætte sig imod en saadan strømning Biskop
Heuch vilde blandt det andet, hvormed han bekjæmpede kvindesagen,
ogsaa gjøre gjældende, at selve sproget endog i sine fineste udtryk
modsatte sig noget saa unaturligt, og han nævnte da der som et eks
empel paa den ting, hvad sproget forstaar ved en offentlig mand, og
hvad det samme sprog forstaar ved en offentlig kvinde. Det er ikke
behageligt at komme ind paa dette, og efter min mening skulde det
af den ærede repræsentant helst have været usagt, men naar det
engang er blevet nævnt, skal den ting tages ved hornene, for den er
betegnende; den er betegnende for dette samfund, hvor indtil det aller
sidste alene mændene har havt en saadan overvægt, at de har kunnet
bestemme ogsaa det, som skal blive sprogbrug; det er betegnende, at
man i det hele taget endnu har saadanne vilkaar i samfundet, at der
gives tusinder og titusinder rundt omkring i samfundet af kvinder, som
sælger sig, af kvinder, som bliver stemplet med det navn, biskop Heuch
gav dem. Det er betegnende for det styre, vi hidtil har ført, og hvorom
man maa sige: Gud bedre os for dem, som har ført styret i dette
land, hvor lidet de endnu er kommet tilbunds seiv i de mest skrigende,
elendige ting. Saa er det da, vi siger: ja, nu ser vi, hvilken forskjel,
hvilken unaturlig og umoralsk forskjel der er blevet gjennem dette
ensidige mandsstyre, vi ser dette deraf, at mændene kan betegnes med
sprogets ærefulde udtryk som offentlige mænd, men kvinderne, — skal
de møde denne betegnelse, saa er det et udtryk for den dybeste
skjændsel. Derfor trænges kvinderne, for at der engang for alvor kan
274 Nylænde, 15de septbr 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
