Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tyske tænkere, der kan siges at være udtryk for den tyske aand, en
mand, som hr. biskop Heuch nok forøvrigt vil tage afstand fra, Schop
penhauer, at hans udtalelser falder aldeles sammen med hr. biskop
Heuchs hans yderliggaaende fornegtelse indentor det religiøse felt
falder aldeles sammen med den største hyperortodoksi indenfor de tysk
dannede teologers kreds - det viser, at teologerne ikke er saa for
ferdelig høit ophøiet over tiden og sæder og tænkemaader, men at de
er adskillig bundne af dem. Det er noksaa betegnende at kunne stille
ved siden af hinanden — jeg skulde have fornøielse af at gjøre det —
udtalelser af Schoppenhauer og hr. biskop Heuch; de skulde komme
til at falde saa omtrent aldeles sammen. Saa har man det andet
standpunkt, det man kalder det franske, galanteristandpunktet. Det er
dette, som staar i et tilbedende forhold til kvinden; det er det stand
punkt, som indtages seiv af en saa betydelig fransk tænker som Comte,
dette at stille sin moder, søster og datter op som gudinder og tilbede
dem, som Comte gjør. Endelig har man det tredie standpunkt, det
engelse, sunde, praktiske standpunkt, det som Englands første tænker
Stuart Mill netop er det største udtryk for, hvorfor det ogsaa er ham,
som er gaaet i gang med den egentlige kvindesagsbevægelse, — det
som uden fraser, uden at uddele hverken sukkertøi eller skjældsord
siger: vi skal være llge, vi skal arbeide sammen med alle mulige for
skjelligheder; vi skal arbeide sammen for at blive helt ud fuldstøbte
mennesker. Dette er i overensstemmelse med den angelsaxiske aand,
det er et udslag af hele dette folks praktiske tanker, og da vi er saa
heldige at være i slægt med dem der vesterpaa, er det naturligt, at vi
hører til de lande, hvor deu engelske tankegang stærkest er begyndt
at slaa ned. Ligeoverfor dette, som ligger dybt rodfestet i de angel
saxiske og de nordiske folks karakter, udvikling og bevidsthed, lige
overfor dette nytter det ikke i længden en importeret tysk teologi at
komme med saadanne talemaader som den, at kvinden ikke skal faa
lov til at være andet end den bly lilje i hjemmet. Ligeoverfor biskop
Heuchs paastand om, at kvindesagen og stemmeretten skulde føre til
misfostre, kvindelige misfostre, et samfund af maskulina og neutra, vil
jeg gjøre hr. biskop Heuch opmærksom paa en ganske simpel ting, og
det er den, at de af os her tilstedeværende, der er gift med kvinder,
som er ivrige for kvindesagen, kan paa det bestemteste tilbagevise
biskopens paastand om, at det bliver misfostre, som kommer frem
gjennem kvindesagsbevægelsen. Jeg tør sætte dem op mod nogen
hver af dem, som staar paa den anden side, og jeg tænker, at vi, som
seiv staar saaledes personlig midt oppe i det, vi ved det vel bedst, vi
kan vel give det sikreste vidnesbyrd om, hvor kvindesagen fører kvin
den hen, og hvad betydning det har ikke alene for kvinderne, men
ogsaa for mændene at staa ved siden af kvinder, som har faaet alle
Nylænde, 15de septbr. 1890. 277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
