Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føre et lidet faktum, og det er det, at i Wyoming er det udtrykkelig
lov, at kvindearbeide, som kan udføres ligesaa godt af kvinder som
af mænd, skal betales lige med mænds arbeide.
Arctander: Det blev sagt af en af förmiddagens talere, at denne
sag kunde gaa under votering uden debat, idet dette væsentlig blev
en akademisk debat, fordi man var fuldt paa det rene med, hvad ud
faldet vilde blive. Jeg kan ikke dele hans opfatning. Jeg tror i det
hele ikke, at vi ved vor stemmegivning her, eller ved motiveringen af
den, har lov til at gaa ud fra, at vor stemme vil blive spildt. Skulde
det være alles tanke, at det kan være det samme, hvordan jeg stem
mer, udfaldet er givet alligevel, og det da skulde træffe sig saa, at alle
stemmer tilfeldigvis faldt i samme retning, saa vilde jo udfaldet kunne
blive en overrumpling mangen gang. Jeg tror, det er vor pligt under
den samme følelse af ansvar og med det samme behov for at forklare
os at udtale os i en sag som denne, seiv om mangen en kan have
den mening, at der ikke opnaaes noget positivt resultat den gang,
sagen er förelagt. Ialfald har jeg nu den tro, at vi ikke har lov til at
se sager her, som er forelagte til stortingets afgjorelse og behandling,
an paa den maade, som den samme ærede taler, da han sluttede sit
veltalende foredrag med dette: Syndfloden vil komme; men lad den
komme efter min tid. Dette franske ord: „Aprés nous le déluge" tror
jeg ikke er noget godt ordsprog. Jeg tror ikke, det er noget, man
bør bruge til motto ien vigtig og alvorlig sag. Jeg er ikke enig i
flertallets grundbetragtning af denne sag og heller ikke i den betrakt
ning, som er gjort gjældende i tilslutaing dertil af de ærede repræsen
tanter paa Kristianiabænken Jeg er ikke enig i, at dette forslag her
om en udvidelse af de samfundsberettigedes tal udover den grænse,
som vi hidtil har været vant til at anse for uoverstigelig, virkelig vil
føre til noget brud iet naturbestemt forhold. Jeg kan endnu mindre
være med paa at betegne det paa den maade, som flertallet i indstil
lingen har betegnet det, at den vil sigte til at udviske fysiologiske og
psykologiske forskjelligheder mellem kjønnene. Er der saadanne grund
forskjelligheder — og jeg erkjender, der er et forskjelligt grundvæsen
hos mand og hos kvinde — er der saadanne, som er naturbestemte,
saa udviskes de visselig ikke ved menneskelige foranstaltninger; men
det er min mening, at man gjør forskjellighederne i den retning, som
man her udnytter dem, under spørgsmaalet om mandens og kvindens
skikkethed til at deltage i det offentlige liv, langt større, end de virke
lig er. Medens jeg erkjender, der er en naturbestemt grundforskjel
mellem mand og kvinde, erkjender jeg paa samme tid, at der er mange
andre forskjelligheder; men de ligger ikke i naturen, men er en frugt
af opdragelsen, og ligesom de er resultater af udviklingen, saa kan de
forandres ved ændring i denne. Ved at udviklingen gives andre former,
Nylænde, 15de septbr. 1890. 285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
