Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for stor. Naar jeg ligeoverfor det foreliggende forslag om almindelig
stemmeret ogsaa for kvinder spørger mig seiv om virkningen heraf i
denne henseende, kan svaret efter min mening ikke være tvilsomt.
Det, som i England kaldes „voting cattle“, bevidste og ubevidste red
skaber for andre i det politiske liv, vilde derved blive forøget i en grad,
som gjør mig det til pligt at stemme mod et saadant forslag. Naar
jeg det gjør, skriver det sig altsaa ikke fra nogen underkjendelse af
kvindens natur i og for sig. Det er ikke et udtryk for en mandfolke
agtig overlegenhed i betragtningen af kjønnene. Efter min mening har
kvinderne ikke skylden for, at udviklingen for deres vedkommende ikke
har fulgt skridt med mændenes, og at de egenskaber, som er mest
værdifulde i det offentlige liv, ikke er kommen til fremvækst hos kvin
der som hos mænd — saadanne egenskaber som skarp tænkning,
roligt omdømme, selvstændig, objektiv opfatning og syn paa sag under
bortseen fra person, blik for det store med forbiseen af det smaa, dette
er ikke kvindernes skyld, det er mændenes, eller — for at jeg ikke
skal fremkaste ufrugtbare bebreidelser mod den ene del af menneske
slægten — det er den historiske udviklingsgangs skyld, den udviklings
gang, som dog altid, omend undertiden med tilbageslag, ustanset er
gaaet fremad mod større lighed mellem menneskene, fnellem mændene
indbyrdes som mellem kjønnene, i rettigheder og pligter og i arbeidets
deling. Som jeg tidligere har udtalt, er jeg mod sprang ved fastsæt
telsen af hovedvilkaarene for samfundets virksomhed, jeg er mod, at
der gjøres sprang, saavel naar forholdet sees historisk, fra hvad der
var, til hvad der nu skal blive, som naar man kun betragter det be
staaende og ser det alene kvantitativt an, ser, hvormeget nyt der slip
pes ind, hvormange nye samfundsberettigede der føies til de gamle.
Jeg holder fast ved, hvad jeg udtalte angaaende almindelig stemmeret,
at den fremgang, man skal være sikker paa at beholde, maa ske i
smaa skridt, tilførselen af det nye maa ikke ske i større tal, erid at de
nye bestanddele kan fordøies af samfundet uden nogen overrumpling.
Dette er ogsaa min mening ligeoverfor dette spørgsmaal om almindelig
stemmeret for kvinder. Ligesom jeg fandt det nødvendigt, da der var
spørgsmaal om almindelig stemmeret for mænd, at votere imod, maa
jeg gjøre det her. Men jeg skal desuden erkjende, at jeg endnu igaar
var i nogen tvil seiv ligeoverfor det forslag, som er optaget af minori
teten, forslaget om at slippe kvinderne ind som stemmeberettigede under
de samme vilkaar, paa hvilke nu mændene er det.
Redigeret af frk. Gina Krog
(Forts.)
Dagbladets Bogtrykkeri.
288 Nylænde, 15de scptbr. 1S90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
