Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Brev fra Chicago til «Nylænde» (Ragnhild Ray Olsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var egentlig om amerikanske kvindehusflidsforeninger*) jeg vil
fortælle lidt. Det skal være 10 aar siden en saadan første amerikanske
„Woman’s Exchange" stiftedes i Newyork. Den havde da to afdelinger,
en for madvarer og en for alle mulige slags haandarbeider.
Nu har föreningen 32 atdélihger, som alle har det travelt hver
med sit. Siden har nu saadanne kvindearbeiderforeninger udbredt sig
over de Forenede Stater med stor hurtighed. Af nytaarsberetninger
sees nu i 1890 om 70—80 exchanges, der alle synes at være i den
travleste virksomhed.
. Efter den sidste beretning vi havde fra en liden by ud i Colorado,
hvor der i 1888 stiftedes en saadan, vil jeg, saa godt jeg kan, gjengive,
hvorledes amerikanerne griber sagen an, ligeoverfor saadanne foretagender.
Den stiftes i regelen af ubemidlede først. Fattigdom og fremskridt
har ofte været følgesvende. Alle ansaa det for umuligt, at en saadan
vilde gaa i en liden by; men ved ihærdighed fik de, der satte sig i
spidsen, samlet midler De bestod væsentlig i gaver fra bedre stillede.
Nogle forærede fedevarer, kaffe og te, andre skaffede kopper, og lidt
lagdes sammen til møblement. Andre igjen gik god for 2 maaneders
husleie. Saaledes fik de aabnet sin butik og restaurant, som viser sig
at gaa godt.
De bedre stillede gaar bestandig ind i saadanne udsalg og ser, om
der er noget, som de trænger, og om noget tarveligt er indlagt, saa
kjøbes det af tolk, som har raad til at give det bort til nogen fattig;
ligeledes kjøbes billetter af formuende og gives bort til gode arbeids
kvinder, som ikke godt kan afse en dollar til plads i butikken.
Saaledes har de amerikanske kvinder al ære af sin foretagsomhed
og hjelpsomhed, naar det gjelder at føre folk frem til selvhjelp.
I et kvindetidsskrift — amerikansk — saa jeg de beklagede, at
ikke ogsaa en skandinavisk kvinde, i en af Vestens store byer, kan
have mod nok til at træde i spidsen og danne en lignende förening
Det ser ud, som om alle skandinaviske folk, baade mænd og kvinder,
synes at have meget imod nyttig husflid, og aviserne har heller ikke
videre lyst paa at omtale noget saadant, som skal være til opkomst
for kvinder. Disse kvindeforeninger er dog ikke blot til nytte for
kvinder; naar de faar tilslutning og støtte, saa de kan danne afdelinger,
saa faar mænd ligesaavel som kvinder sine afdelinger. Her har man
beviser for, at hvad der dannes af kvinder, ved tilslutning smeltes
sammen til gavn baade for mænd og kvinder, og for hele samfundet.
*’) Hensigten med disse er at skaffe afsætning for det arbeide, kvinder forfærdiger i
sine hjem. Alle, som vil indlægge sine varer tilsalgs, faar betale en liden afgift
aarlig og nogle procent trækkes af i sælgeløn,
326 Nylænde, iste novbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
