Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Om husmødres forhold til tjenestepigespørsmaalet, foredrag holdt i N. K. F. (fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes vi i alle de enkelte smaating bør forholde os mod
tjenestepigerne er det naturligvis ikke meningen at behandle her i aften.
Jeg skal væsentlig indskrænke mig til at nævne fritiderne, mcialtiderne,
pigekammeret og lønnen.
Hvad fritiden angaar, synes jeg vi bør anta den amerikanske skik.
Jeg hørte en ung pige, som har tjent i Amerika fortælle, at hun der
havde fri hver torsdag eftermiddag fra kl. 3 og desuden hver anden
søndag, og at dette var fast skik overalt
Naar man bare indretter sig paa det, saa lar naturligvis dette sig
ligesaa godt arrangere her hos os som i Amerika. Det kan jo ikke
være stort værre, at pigen er borte en halv dag, end at vi seiv er det
imellem.
Om søndagen burde de jo helst være fri helt fra kirketid (kl. 10),
den dag de har frisøndag; men kan det ikke la sig gjøre, at de faar
helt fri, saa maatte det idetmindste la sig gjøre, at vi sløifed en del
af det arbeide, vi pleier at la dem udføre om søndagen. For eksempel
middagsmaden. Hvorfor kan ikke vi ligesaa godt som saa mange
englændere spise kold mad om søndagen? Hvorfor skal endelig vi
norske mere behøve at spise nystegt steg til hver søndag middag, end
de mange ladies og gentlemen i Skotland og England? Bare fordi vi
er vant til det, og fordi vi ikke har den engelske kirkes strenge
anskuelser om søndagens helligholdelse til at tvinge os. Men kanske
vi norske husmødre af godhed for vore tjenestepiger kunde begynde
med — om ikke at spise bare kold mad om søndagen, saa dog at
vælge retter, som er lavet paa kortere tid, f. eks. kold steg med varme
poteter og varm sauce, med en ret grønsager, som kan være kogt
dagen forud, — eller bif, som kan skjæres til og krydres om lørdagen,
— eller vildt, som parteret og opvarmet i saucen, efter manges smag
er næsten bedre end nystegt, — eller fiskefarce som bifkager, eller
stegt fiskepudding osv osv. Alt dette, og til dessert en æblekage, en
kold brødpudding, en frugtgrød med fløde eller lign., vil kunne bli en
lige saa god søndagsmiddag, som man oftest ellers pleier at spise rundt
i familierne. Og man opnaar da den fordel, at kokkepigen fik fred og
ro ogsaa et par timer om formiddagen, om hun ikke faar helt fri.
Saa er der spisetidernes pwiktlighed og ikke for sene klokkeslett
vi for pigernes skyld bør ta hensyn til. At frokosten om søndagen i
enkelte familier ikke kan ryddes bort før langt paa formiddagen, burde
ikke finde sted. Ligesaa den sene aftensmad, som i virkeligheden er
et bevis paa herskabernes egoisme og hensynsløshed ligeoverfor tje
nerne. Var man tjener seiv, skulde man se, hvor lykkelig man vilde
bli over et par timers uforstyrret ro om aftenen, naar dagens gjerning
er endt. Men naar aftensmaden skal spises kl. 8 eller derover, faar
pigerne ikke begynde at vaske op før benved 9, og før de da blir
Nylænde, iste decbr. 1890. 361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
