Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Den kristne videnskab (Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med den kristne videnskab maa forstaaes Kristi videnskab eller
den kundskab, Kristus havde. Den indeholder sandheder saa gamle,
at de har været inderst gjemte i hver sjæl, saa længe menneskeheden
har existeret. Den er ikke en opdagelse, som er gjort i vore dage,
men en opvækkelse til nyt liv af en af de sandheder, Kristus lærte, og
som den kristne videnskab blot har udviklet og forklaret i overens
stemmelse med menneskehedens nuværende standpunkt og anskuelses
maade. Naar man vil studere den kristne videnskab, maa man lægge
tilside alle sine tidligere principer og meninger. Man maa forlade alle
lærde, videnskabelige og kirkelige principer, Darwin og evolutionsteorien,
Herbert Spencer og hans samfundslære, buddhaisme, høikirke, socialisme,
humanisme. Man maa overlade sig helt til den kristne videnskab og
ikke tage med sig en modvillig aand. Senere kan_man vende tilbage
og betragte sine tidligere anskuelser i lys af den nye visdom. „Den
kristne videnskab" kan lære alle mennesker sine enkle principer, saa
enkle, at de udgjør rudimenterne til al viden — forudsat da, at man
helt og holdent og uden modvilje lytter til dem.
Den lærde siger, at Gud er et princip, den ulærde, at Gud er en
person. Begge udtryk indeholder sandhed, thi Gud er urprincipet,
urkilden til alt værende. Gud er saaledes væsenet, og hver en af
væsenets talløse former udgjør en del af det hele. Gud er. Enten
existerer han ikke, eller han er det hele universum, thi universet er
enten alt eller intet. Enten er Gud alt, eller han er ikke. Vi siger, at
han er alt, vi paastaar ikke at vi kan bevise det, men vi tror, at han
er alt. Han er urkilden, af hvilket alt fødes. Han maa være det
absolut gode, som giver liv og opholder alting Han er en aand, som
usynlig virker i alt og alle. Altsaa: Gud er alt, Gud er god, Gud er
aand. Saaledes er alt godt, alt er aand. Alt, som ikke er aand,
existerer ikke og bør behandles derefter. Det onde har ingen magt
over os, det er ikke. Materien har ingen magt over os, den er ikke.
(Nogle siger: da der ingen virkelighed er i det onde og i materien)
Gud er god og Gud er alt, Gud er aand. Altsaa er alt aand og alt
er godt. Synd er vildfarelse, urette veie at søge tilfredsstillelse paa.
Sorg er at tro, at der existerer en magt ved siden af Gud. Sygdom
er tro paa, at materien kan føle, og at aanden kan fare vild og lide.
Død er at tro paa materien. Hvis vi kunde tro, at vore legemer blot
var skygger, og at aanden er alt, skulde vi hverken lide eller dø, ved
den proces, vi nu kalder død. Förändringen vilde komme, men paa
en anden maade. ’Synd, sorg og død er kommet af tro paa ma
terien og paa det onde Der findes bare en verdens aand, og den er
god. Men i hver skilt del af altet findes et individuelt liv. Hver sjæl
er en tanke, adskilt fra Gud. Alligevel ligger vor høieste lykke i, at
vi saa meget som muligt kjender vor enhed med altet = Gud og vor
370 Nylænde, 15de decbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
