Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Den kristne videnskab (ved Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mystiken. Nu for tiden er „den kristne videnskab", hvad mystiken
altid har været for menneskene. Men mystiken har altid været opfattet
af bare nogle faa. Det er sandt, at store folkehober fulgte Kristus
men det var for brødenes og fiskenes skyld. Saaledes vil ogsaa
menneskene nu bli den kristne videnskabs tilhængere, fordi de derved
vil faa hjælp mod sine sygdomme".’
I virkeligheden beror vel denne læres store udbredelse paa, at
den manøvrerer med to lokkebeter, som menneskene altid har grebet
selv om de har været udkastet af bedragere, selvbedragere og ukyn
dige, nemlig religion og sygdommes helbredelse. Om den fortjener sit
navn af videnskab skal jeg ikke udtale nogen dom over.
Dog lyder det besynderligt efter almindelige begreber om viden
skabelige studier, naar man hører om nu ansete „læger" og „lærere"
i den kristne videnskab, som paa en tid af 6 uger tre maaneder
har formaaet at tilegne sig al sin kundskab, saa at de efter den tid
har kunnet blive udgivere af ansete tidsskrifter i „The Christian Science".
Mange strides om at have indført „Kristi kundskab blandt men
neskene". Majoriteten tør dog gruppere sig omkring mrs. Mary Eddy,
som ogsaa ansees som en af de bedste lærere. Hendes kollosale priser
(200—300 doll. for 6—12 lektioner) vækker dog misfornøielse, ligesom
hendes hadske angreb mod anderledes tænkende og fuldstændige
ringeagt for historiske forhold fremkalder mistro.
Det er omtrent umuligt at diskutere spørsmaalet med »Christian
scientisterne" selv. De er saa optaget af i al stilhed at benegte alt det,
man udtaler, som strider mod deres lære, at de ikke høit kan modsige
os eller komme med grunde og beviser. Desuden er det vanskeligt at
bekjæmpe en modstander, som uophørlig siger: „Jeg beviser ikke,
jeg tror". Den medlidende ligegyldighed, hvormed de behandler en
træt eller syg person, förekommer udenforstaaende mere irriterende end
en aaben beskyldning for paataget sygelighed, ligeledes den vantro
eller fraværende mine, hvormed de hører paa den, som kommer til at
omtale en ulykkeshændelse eller en sygdom. Er de selv syge, for
negter de det ihærdigt. Vi beklagede en dame, hvis øine var ildrøde
og ophovnede af betændelse. „Nei, de er slet ikke røde og ophovnede",
svarede hun, „jeg er fuldkommen frisk". Vi traf ogsaa en tandlæge,
som var blevet »Christian scientist" og nu helbredede ved hjælp af
„den kristne videnskab". Han haltede slemt, men da vi omtalte dette,
benegtede hans venner ivrigt, at han havde nogen lyde.
I deres ansigter har jeg fundet et udtryk, som er fælles for dem
alle, et eiendommeligt udtryk, som af tilbagetrængt smerte. Dette er
koncentreret i blikket, som sædvanligvis er mildt og godt, men med
en baggrund af stille sorg. Mange negter at tro paa dødens magt
over »Christian scientister"; thi — siger de, vor videnskab er
Nylænde, iste januar 1891. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
