Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Elling Holst og Eivind Nielsen: Norsk billedbog for børn (anmeldt af M. D.) - Jakob B. Bull: Uden ansvar (anm. af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det bedste vi har, det, som skal bygges paa, er det, som „har gjort
sig sjøl".
Dr. E Holst har forstaat dette, fordi han seiv har følt og erfaret
den levende kraft, som ligger i disse simple, men saa fantasifulde og
velklingende ord og toner. Hans billedbog for børn ifjor og iaar inde
holder mange af disse skatte, og de gjøres end mere hjertevin
dende ved at omsættes i vakre, tiltalende billeder. Nåar bogen er
„læst op" til sidste stump, vil ord og toner vedbli at tyde i barne
kammer og dagligstue og jage bort den døde kjedsomhed med livets
egne friske farver, med godhed og ømhed, med barnefryd og den
barnetryghed, som med et lidt skræmt og nysgjerrig! blik skotter til
det, som er udenfor, med det saltkorn af humor, som gjør saa godt.
Hvor disse billeder og toner blir lagt som en sangbund i barnesjælen,
vil livet oftere arte sig sundt og godt, og sjeldnere komme paa afveie.
Det gjør ikke noget, at vi er slige folk, som „ikke eier e gryte, men
koker i en holk", nåar vi bare hjælpes og følges ad saa trolig som
„han Per og hu Guri". Uden sproglig knot og moralsk præk vil
aands- og hjertelivet hos de smaa faa et varigt stempel og et, som er
vört eget norske.
Et vemodigt, men deiligt minde knytter sig til denne samling.
Sjælen i den, lille Thorodd, er gaat forud ind i den evighed, vi alle
lever for at naa. Hans billede staar paa titelbladet. Børn ser op fra
det med strømmende taarer og spør: hvorfor? Men mødre tier og
graater i stilhed.
Jacob B. Bull: Uden Ansvar. Skuespil i fire akter. Det er
ikke fin konfekt, her bydes. Alligevel er den fundet antagelig. Den
samme theaterdirektion, hvis svagelige nerver og affældige følelser ikke
taaler Ibsens Gjengangere, har bragt dette plumpe prækeværk paa
scenen, skuespillerne har maattet misbruge sin kunst til at fremstille
det, og publikum har applauderet Havde forf. ladt sig nøie med at
vise, hvorledes det gaar, nåar smaafolk vil tumle med store refor
merende tanker, kunde han ha faat frem en komisk side. Det er ofte
gjort, og forf. havde da været uden ansvar. Nu er han det ikke, for
han vil meget mer; det er det store i sig seiv, han prøver sine pygmæ
kræfter paa, derved opstaar det absurde og modbydelige. Men forf.
ved nok raad; nogle tinkturdraaber af moral og religion tilsat, saa
glider seiv det værste ned.
Vi ved, at kunsten kan behandle problemer og tilstande af den
vanskeligste art, Ibsen har gjort det, og Bjørnson har gjort det, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
