Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvindelige jurister (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
fra for at studere retsvidenskab ved udenlandske universiteter. Men
da greb regjeringen ind og forbod advokaterne at ansætte kvinder paa
deres kontorer, og reformerne blev kvalt i fødselen. Selskabet for rets
videnskab i St. Petersburg har blandt sine medlemmer en kvi neie, frk.
Evrinova, som tog den juridiske doktorgrad i Paris. Men heller ikke
hun faar lov til at procedere.
I Danmark vil man erindre, at det blev negtet frk. Berg, en datter
af folketingsmand Berg, at møde som sagfører for retten. Saavidt vi
ved har der i Sverige ikke fremstillet sig nogen kvinde med krav paa
at faa adgang til at være sagfører. Fru Anna Bugge-Wicksell, som
har taget artium og anden examen ved Kristiania universitet, driver
for tiden juridiske studier i Stockholm. I Tyskland har naturligvis
ingen kvinde adgang til at blive sagfører, heller ikke i Østerrig- Ungarn.
I Rumænien er der formodentlig ingen hindring for at kvinder pro
cederer, da der fortaltes om den unge fremragende kvindelige jurist.
Sarmisa D. Bilcesco, at hun efter tilendebragte studier i Paris rejste hjem
for at nedsætte sig som sagfører i Bukarest. Da hun var sytten aar
gammel, tog hun adgangsexamen til universitetet i Bukarest, hvor hun
ogsaa vandt første pris som pianistinde. i 1884 kom hun til Paris,
studerede først ved Sorbonnen og fik, efter adskillige ophævelser, ogsaa
adgang til de juridiske forelæsninger. Den 12te juni 1890 tog hun
doktorgraden. Emnet for hendes disputats var: Moderens retslige
stilling i romersk og fransk lovgivning.
I Schweiz har en dame frau E. Kempin studeret jus ved Zurichs
Universitet fra 1884 til 1887 og erhvervede sig senere titel af dr. juris
7/trii/sque med stor udmærkelse. Men det er blevet hende negtet at
møde for skranken i denne kanton. Hun har oprettet et juridisk kon
sultationskontor i Ziirich.
I 1876 blev i Italien alle universiteter aabnede for kvinder og
saaledes ogsaa adgangen til det juridiske studium. Signora Lydia
Poet har fuldendt sine studier ved Bologna universitet og uddannede
sig ogsaa i praktisk retning; hun blev indvalgt som medlem af advokat
foreningen i Turin. Men loven tillader hende ikke at procedere. Hun
har seiv talt sin sag i et anseet arbeide, med titel: „Kvinders
ret til juridisk praxis", og hun støttes af de mest fremragende jurister,
saa der er haab om, at hun ikke saa længe vil udelukkes.
Men den sag, som har vakt mest opsigt udover Europa,
er Mdlle Popelins sag for de belgiske domstole. Efter et en
gelsk tidsskrift skal vi her give en nøiagtigere fremstilling al denne
proces. Mdlle Marie Popelin, en ung belgisk dame, som havde fuld
endt sine juridiske studier ved Brussels universitet og erholdt sit
diplom, fremstillede sig i december 1889 for appelretten for at aflægge
den foreskrevne sagfører-ed. Umiddelbart iforveien havde en ung jurist,
Nylæncle, 15de januar 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
