Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Faguddannelse for kvinder (ved red.) - Mindelser (M. I.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er, som sagt, i det smaa, vi paa denne maade har kunnet
virke for udbredelsen af indsigt i sygepleien i vort land; men i aarets
løb bliver dog det smaa til noget. Følgende talopgaver kan maaske
her have sin interesse: Det samlede antal af saadanne sygepleieelever,
som i kortere eller længere tid har faaet uddannelse ved anstalten, er
56. For de sidste 5 aars vedkommende, i hvilke sagen har taget
mere opsving, stiller forholdene sig saaledes: I 1886 uddannedes 5, i
1887 8, i 1888 10, i 1889 7 og 1890 14. De fleste af disse er nu
udover landet i arbeide i sygepleien. Vi vil ved siden heraf ikke und
lade at nævne, at det er et ikke ringe tal forhenværende søstre, der af
forskjellige grunde er udtraadte af anstalten, og som nu her og der
udover landet sidder inde med og kan delagtiggjøre andre i sin ind
vundne indsigt i sygepleien.
En dag ringede det paa entréklokken, og jeg lukkede op for en,
der ønskede at vide, hvem der beboede leiligheden. Det var mig og
et par herrer. Han erkyndigede sig nøie om deres stilling og forret
ningsadresse.
Han spurgte ikke om der skulde staa noget andet, eller om der
var noget jeg ønskede tilføiet. Det havde jeg ønsket. Jeg er musik
lærerinde og vilde gjerne havt det med, men et smerteligt minde
det om min mands død blev vakt, og saa glemte jeg alt andet.
Nu skulde jeg vel for fremtiden ved enhver leilighed og af hvem
somhelst mindes om mit tab og min sorg. Just ingen respekt for ens
følelser.
Hvad vilde nu en mand sige, seiv om han blot levede af sin afdøde
kones penge, hvis nogen tiltalede ham enkeherre den eller den; men
øs kvinder synes samfundet det evig og altid har lov at minde orn,
„Er det for adressekalenderen?" spurgte jeg
„Ja og De er enke?"
„Ja", og dermed forsvandt han
Nylænde, 15de januar 1891.
Mindelser*
’.’5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
