Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - For skole og hjem - Grønsager (—e—) - Kristiania lærerindeforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dige mellemretter. Vi gjør en undtagelse med asparges og artiskokker,
som jo i regelen spises for sig, men at servere en salat, bønner, ærter,
blomkaal o 1 alene. det er langtfra almindeligt.
44
Vi bruger altfor lidet grønt her i Norge, og vi tillaver det heller
ikke saa godt, som vi burde. At stue grønsager er at skjæmme dem
bort. Bedst er de bare afkogt i saltvand med koldt smør til. Nu vin
tertid er det jo ikke saa rart med grønt, skjønt vi har mange udmær
kede baade hermetiske og tørrede sager, som vi burde anvende
mere. Alle tørrede og saltede grønsager maa ligge i vand natten over
og koge baade vel og længe Saanne smaa kanonkugler af ærter, som
man enkelte steder blir trakteret med, er en tvilsom nydelse. Slaa
altid væk det første vand, efteråt de har faat et opkog, og tilsæt det
andet en ske sukker, for alt grønt taber ved saltning og tørring en del
af sin sukkerholdighed.
Det friske grønne, som er at faa paa denne tid, er mest suppe
grønt. Men kaal og rødder er stof til prægtige vintersupper, løg ikke
at forglemme. Og varm suppe smager saa deiligt i den kolde aarstid.
Billig mad er det ogsaa, nåar man laver den uden kjødkraft, bare med
et stykke smør i tilslut. De serveres som puréer, det vil sige, at man
koger grønsagerne i mas og kryster dem gjennem dørslaget. Man
kan koge et stykke brød i med for jevningens skyld Paa denne
maade kan man lave grøn ærtesuppe af tørrede ærter, næpesuppe
(næper og poteter), gulerodsuppe (gulerødder og poteter), purresuppe,
som laves af lige dele opskaaren purre og poteter og ikke siles
franskbrød opskaaret i tærninger haves i terrinen, ja man kan
variere disse supper, eftersom enhver liker. Et stykke smør tilslut maa
man have i allesammen. Til næsten alle puréer sendes stegte fransk
brødtærninger om ved bordet.
Paa generalförsamlingen den 26de januar d. a. afgaves af besty
relsen følgende beretning om föreningens virksomhed i det forløbne aar:
Ved aarets begyndelse var medlemmernes antal 121. Der ud
meldtes i aarets løb 11 og indmeldtes 21. Altsaa tæller föreningen nu
131 medlemmer.
Der har været afholdt 9 ordinære møder, 1 extramøde, 1 masse
møde samt et prøvevalg til skoleraad, tilsammen 12 møder.
Kristiania lærerindeforening.
Nylænde, iste februar 1891.
e—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
