Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Thorodd (Inger Holst) - Til fru Camilla Collett fra Wilhelmine Ullmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klokkerne ringte just syv over byen „ —vi vil følge imorgen
ogsaa vi vil gaa tidlig Thorodd Thorodd " plud
red det ustanselig af barnestemmer efter os, det var lille Johan og
Fanny, der uden lov maatte følge Thorodd. Vi skrev til far og mor
og sa, de maatte ikke faa skjænd for det; de var næste dag i kapellet
med sin mor (Basilier Magelssen) og én deilig krans. „ de smaa
spør med strømmende taarer hvorfor, men mødre tier og graater".
Jeg vil prøve at svare lidt for disse mange graatende mødre, der
misted og de er saa mange mange.
Den husvilde kærlighed for barnet, der ikke tar den længer, tyr
ind til andre og mødes af saa mange.
Den husvilde kærlighed tyr ind helst der, hvor mødre gaar saa
trætte, saa nattevaagne trætte -
der hvor strømpekurven strutter fuld af gabende hæle og tynd
slidte knæer.
Den husvilde kærlighed tyr ind, hvor sorgfulde tanker leder efter
en vildsom søn; døden er jo ikke den største sorg, et barn kan gjøre
far og mor.
For den eier, foruden evighedens haab, en glæde „som ei
glemme kan".
Tak for brevet og tak for blomsterne; at De gav mig en af dem,
som var dem nærmest, ved jeg at sætte pris paa.
Det vrimler af trykfeil overalt baade i livet og i bøgerne, man
vænner sig til at la dem passere som sig uvedkommende, men ser
man en leilighed til at faa tag i dem, piller man dem ud. Der har
ruget en uheldig skjæbne over min stakkars tale med hensyn til
navne, i jjNylænde’’ trode jeg den bjerget men nei. Der staar:
„den første gang jeg saa Camilla Collett" . Derom har jeg ingen erin
dring, men vel om den første gang jeg saa Camilla og
det har jeg ogsaa baade sagt og skrevet. Det første virker som en
anakronisme, der det staar, lad det hermed være rettet.
Sorg er en underlig nøgle, der lukker op det stængte
Holtet, 20de januar 1891. Inger Holst.
Kjære fru Collett!
Til Fru Camilla Collett
Nyiænde, 15de februar 1891.
Deres
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
