Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Til Norsk Kvindesagsforenings bestyrelse (K. E. K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
spiller dog ikke saa stor rolle ved vinterkaaber, hvor materialets vægt
er det prædominerende. Kommer man derimod til vaarkaaber og især
dolmaer og andre lettere plag, hvor nær sagt pynten dominerer, ikke
blot i værdiforhold, men ogsaa i vægtforhold, der er misforholdet til
skade baade for statskassen og tor arbeiderskerne (mest dog for de
sidste) rent ud skrigende. Trods klippet, veier nemlig disse plag paa
grund af pynten meget mere end tøiet, hvilket kommer kjøbmanden
tilgode, saa han lader sy mindst mulig af disse hjemme, hvilket gaar
ud over staten, som faar indført en hel del silke og perler, baand &
knapper som uldvarer.
Betragter vi nu arbeider i bomulds- og Iinvarer, saasom færdig
syede forklæder, kräver, snipper, manchetter etc. da er misforholdet
saa meget større, som tolden paa materialet og sammes vægt pr. mtr.
er mindre. Toldsatsen er her gjennemsnitlig 0,27 øre pr. kilo (bom
ulds- & Iinvarer ensfarvede eller blegede), og ved nøiagtige veininger
har jeg iundet, at den toldbeskyttelse, som vor kvindelige industri
nyder ved de i tarifen stipulerede 10 pet, er 7/10 øre for at sy, vaske,
stive og stryge et dusin snipper, nei ikke er, men kunde været 7/io øre,
dersom ikke ringninger og andet klip formindskede vægten for betyde
lig mere end 7/k> øre. Fraseet nu, at det er en national skam, at vore
kvinder ikke skulde kunne tilfredsstille baade behov og fordringer (det
skorter nok desværre paa vasken) til heromhandlede sager, saa er det
et nationalt tab, at de ikke forarbeides her hjemme; thi det dreier sig
ikke om bagateller, men om værdier af flere millioner. Her i byen
kjender jeg flere firmaer, der indfører færdigsyede artikler, mest natur
ligvis uldvarer, til beløb af over 50,000 kr. om aaret, og de fleste
kjøbmænd, der handler med kaaber, klæder og manufakturvarer for
handler større eller mindre kvanta af udenlandsk færdigsyet arbeide,
og det ei alene i hovedstaden, men i hver by og endog i de fleste
bygder i det hele land. Se engang seiv hos alle vore manufakturvare
handlere, hvorledes deres butikker er overfyldt med færdigsyet uden
landsk arbeide af alle slags og tænk over det I, forkjæmpere for
kvindens fremgang i samfundet.
Jeg tror derfor, at bestyreisen for kvindesagens fremme vilde gjøre
vel i, om de reiste et skrig og en agitation, der satte landet i bevægelse
fra landsende til landsende og nødte vore repræsentanter i thinget til
at tåge notis af et saa stort og saa landsvigtigt krav. Fra haand
værks- og industriforeningerne kan kraftig støtte paaregnes, thi ogsaa
blandt disse flndes flere korporationer fornemmelig skrædderne
der vil høste rig nytte af en forandring. Tusinder af kvinder, ja endog
tusinder af hjem vilde velsignes med arbeide og fornemmelig vilde det
skaffe arbeide mellem sæsonerne, især i vintertiden, da saa mangen en
moder, ja ogsaa mangen en husfader ikke ved at faa noget at bestille
.....
Nylænde, 15de februar 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
