Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Johanne Louise Heiberg (Agnes Gjørling)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„I skulle lære at tænke seiv, arbeide seiv; hvad I ikke seiv føle, det
faar I heller ikke publikum til at føle." Men-bad man om hendes
hjælp, saa nægtede hun den aldrig, om hun var nok saa træt. Jeg
husker engang, da jeg med temmelig kort varsel skulde spille „Julie"
i Shakspeares „Romeo og Julie", og ønskede lidt hjælp hos hende,
man sagde mig, at fru Heiberg var sengeliggende, da hun var forkjølet
og træt; dog blev jeg vist op til hende: jeg sagde mit ønske, og fru
Heiberg spurgte, om jeg havde rollen med ja, den var her, hvis
fruen bare vilde læse den for mig én gang; ja, saa reiste fru Hei
berg sig op i sengen, og siddende der med „ Julies" rolle i den ene
haand og lorgnetten i den anden, læste hun „Julies" mange og deilige
repliker for mig jeg slugte hvert ord og takkede.
6,S
Saa husker jeg en jul hos fru Heiberg: Julefræet var pyntet, fru
Heiberg havde seiv pyntet det og forfærdiget de smukke hængekurve
af lyserødt papir; døtrene var smaa endnu, og vi gik alle rundt om
træet, förrest fru Heiberg, holdende børnene paa skuldrene og bøiende
sig over dem, sang hun og vi alle julesalmen. Og saa den smukke
gave, en guldpatsch, hun sendte mig tilligemed et kjærligt brev, da
jeg havde spillet ,,Imogen"!
Men fremfor alt mindes jeg hendes storartede virksomhed ved
teatret, som sceneinstruktrice i de sex aar, hendes kjærlighed til
de forskjellige digterværker og utrættelige arbeidslyst, hendes noble,
stilfærdige maade at tale til skuespillerne paa. Siddende paa musik
direktorens pläds i orkestret, med en liden noteringsbog, gjorde hun
sine iagttagelser, og nåar akten eller prøven var ude, sagde hun det
saa til hver især. Da jeg engang tillod mig at sige et rosende ord
til hende i den retning, svarede hun:
„Ja, nu kan I jo se, hvorledes jeg bærer mig ad, saa kan I jo
lære af det, om I vil".
Ja, der var rigtignok meget at lære af. Hjalp raad og bemærk
ninger ikke tilstrækkeligt, saa gjennemgik fru Heiberg hele rollen med
vedkommende, det være sig herre eller dame.
Næsten altid var fru Heiberg paa teatret i de aar og dog var
hjemmet saa smukt, og der blev holdt mange store selskaber, ja, baller
for de unge.
Hun læste ogsaa stadig meget, men teatervirksomheden optog
hende næsten helt; jeg husker engang, da hun skulde sætte et stort
stykke i scene, som voldte hende lidt besvær, traf jeg hende en aften
i hendes hjem med et helt lidet teater foran sig paa bordet det
var vel en alen høit og lige saa bredt, med kulisser og tæpper, og da
jeg smilende saa derpaa, sagde fru Heiberg: „Det letter mig arbeidet en
hel del, nåar jeg saaledes kan se arrangementet og ordne det hele med
indgange og udgange; saa skriver jeg det ind i min bog, og saa gaar
Nylænde, iste marts 1 891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
