Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Fredrika Bremer (efter »Dagny«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1809 under den finsk-russiske krig lod faderen i hemmelighed
sin formue føre over til Sverige i smaa pengeposer. Hans humør blev
mørkere og mørkere. I de lange mørke høst- og vinteraftener van
drede han rastløst op og ned i den store slotssal paa Årsta; den for
skræmte barneflok syntes da undertiden de hørte ham græte, men ingen,
ikke engang hans hustru, vovede at gaa ind til ham og tåge del i
hans sorg. Søsteren fortæller endvidere om den strenge orden i hjem
met, om den magre frokost og aftensmad, som var beregnet paa at
fremme en let og sylfidisk figur. Hun fortæller om børnenes rolle
som tilskuere ved familiens te. om den daglige tvangskonversation til
bestemt afmaalt tid og det uundgaaelige schackspil med den under
forstaaede forpligtelse til at lade medspilleren vinde og med spot over
den tabende parts spil.
82
Fredrikas eneste trøst var arbeidet for den afholdte guvernante
M.lle Frumerie, som, ifølge et af moderen opgjort system bibragte de
unge piger alt, hvad man paa den tid ansaa for at høre til en forfinet
kvindeopdragelse. „Denne opdragelse", siger Fredrika seiv, „var den
sædvanlige. Man proppede mit hode fuldt med vakre lærdomme irnod
forfængelighed og satte forfængeligheden seiv ind i mit hjerte."
Ved 15-aars alderen fik hun lov til at læse romaner. Strax
begyndte hendes fantasi at virke. Hun ventede, at en ridder skulde
komme og bortføre hende og speidede trolig efter ham gjennem vogn
vinduet, nåar familien kjørte til kirke. Men alt som hun blev ældre,
voxte hendes tanker og længsler. Læren om den strenge straffende
Gud havde sat skræk i hendes barnehjerte; nu begyndte hun at gruble
og spørge, men afvistes med den forklaring, at man ikkemaatte spørge,
bare blindt tro, og under „kamp for at døve oprørske følelser" gik
hun første gang til Herrens bord.
Længslen efter at lære og længslen efter at leve blev stærkere og
stærkere i hendes sjæl, men ingen tilfredsstillene fandt den. Saa kom
i august 1821 en stor familiereise gjennem Europa i lukkede vogne,
far og mor og fire døtre og tjener. I en dagbog Fredrika førte i de
dage, læser man om de Tantalus-kvaler hun led i bevidstheden om alt
det skjønne og herlige i natur og kunst, som hun havde kunnet nyde
og lære af, hvis hun havde faaet se og studere i fred og frihed og
ikke ført hverdagslivets skyede himmel med sig i den indelukkede
vogn. For de herligste skatte i verden vilde Fr. og hendes søstre ikke
gjort den reisen om igjen.
Efter at de var kommet tilbage til hjemmet, blev familielivet om
muligt endnu tyngre og stormfuldere. Aar efter aar gik, uden haab
om forandring eller forbedring. Søstrene led med hverandre, men
dybest og mest trøstesløst Fredrika. Hun havde et brændende ønske
om at faa lære at kjende og forståa menneskene, naturen" verden og
Nylænde, 15de marts 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
