Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Tidens tegn (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) Af en notis i dette hefte vil man se, at >sagens den ute i denne maaned blev
behandlet i den tyske rigsdag og denne gang med alvor. Ti ogsaa i Tyskland
er der nu en kvindebevægelse. Frk. Hansteen nævner ogsaa senere i sin artikel
gksempler paa, at seiv i Tyskland findes der kvinder.
tilside af den Blut-und-Eisen-politik, som har været herskende.
At denne har havt en glimrende sukces, at den har gjort
Tyskland til en første rangs militærstat, afsat Frankrige fra
den ledende stilling i Europa, gjør naturligvis trykket
mer overvældende.
Kvindesagen, det vil sige arbejdet for at frigjøre nu
tidens kvinder fra fortidens tilstande, kan under saadanne
forhold ikke engang komme tilorde. Hvis den blir nævnt i
den tyske rigsdag, mødes den med haanlatter*). Denne
store sag, aarhundredets største, kan altsaa ikke engang bli
nævnt i Tyskland. „Hvorledes skulde de kjende den, om
hvem de ikke have hørt", staar der i skriften.
Vi ser, at vor tyske forfatterinde mangler selve forud
sætningen for at kunne fatte den, nemlig frihedstrang. Jeg
kan altsaa forsaavidt spare min medlidenhed. Hun ytrer
den indbeisede trældomsaand med dens mangel paa æres
følelse —, saaledes at Nordens kvinder har en kvælende for
nemmelse ved at høre det.
Fru M. i oktoberheftet vil ikke ha det mindste at gjøre
med, hvad fru M. i septemberheftet har sagt.
Jeg har før nævnt, at Strindberg er hendes yndling;
ham kan hun forståa. Han er „sensualist uden spor af
noget feminint ved sig" ligesom hun seiv; hun kan med
ham fraadse i forhaanelser mod kvinder. Hun vil være ham
en medhjælp, som er ham lig ogsaa deri, at han uden videre
slaar ihjel den sætning, som han har fremsat et øieblik før.
Jeg har før maattet ty til de mest elementære sætnin
ger ligeoverfor denne forvildende företeelse: Et væsen, som
optræder i literaturen for at erklære, at hun intet andet er
end et kjønsvæsen, et naturvæsen. Herimod maa vi pro
testere. Vi maa opstille et enten eller:
Optræder man i literaturen, saa er det i kraft af, at
man har menneskelig bevidsthed, d. e. at man er sig bevidst
at have, foruden et menneskeligt legeme, en dertil svarende
menneskelig sjæl og aand.
Vil man ikke være menneske, men kun et naturvæsen,
saa bør man holde sig udenfor literaturen; thi denne skrives
af og for mennesker,
Nylænde, 15de marts 1891. 85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
