Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Kvindehadere (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Se saa, nu skal vi hverken faa Garborgs aandfuldheder om
„Nylænde" og „Nylændes" redaktør, som altid var saa oplivende, eller
hans disciples kvikheder omkring i snart sagt hver den venstreavis, som
flndes. Det er et stort tab. Heldigvis er Garborgs artikel kommet for
sent til at stanse „Samtidens" sidste hefte. Apropos om „Samtiden",
dens to udgivere, d’hrr. Brunchorst og Gran ser ud til at have startet
sit tidsskrift for at modarbeide kvindesagen. Men hvorfor kan de ikke
være ved det? Det er da en ærlig sag. Hvorfor dette affekterte : „ikke
forfegte nogen tendens". Vi har ikke noget mod, at „Samtiden" har
den tendens og endnu mindre mod maaden, den forfegtes paa. Om
vi havde udsat en præmie for artikler, der kunde vække lidt æres- og
selvfølelse hos de dorskeste kvinder vi kunde ikke faaet dem bedre.
Efter fru Marholm (tysk) og Ola Hansson (svensk) er det nu
Gustave Le Bon (fransk), som redaktionen præsenterer for de norske
kvinder i følgende ord:
„Uagtet denne artikel er skrevet nærmest med franske forhold for øie, passer den
dog i det væsentlige ogsaa paa forholdene hjemme. Nåar redaktionen oplager den
her, vil den derved ikke have fastslaaet. at forfatterens standpunkt er redaktionens,
men kun, at de her fremsatte meninger er vel værd at tænke over ogsaa hos os".
Hm! Artikelen heder: „Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor
tids kvindeopdragelse" og bør læses i sin helhed.
Med det samme vi havde læst den, vilde vi karakterisere den saa
ledes: Artikelen er af den beskaffenhed, at seiv »Morgenbladet" ikke
vilde bragt den frem for sit publikum. Men saa bringer „Mrgbl " den
frem dagen derpaa, saavidt vi husker noget afkortet og ogsaa med en
elskværdig reservation.
Et vakkert tableau altsaa: „Samtidens" to og ,,Morgenbladets"
ene redaktør omfavnende hinanden af henrykkelse over Gustave Le
Bon’s had til kvindeemancipationsidéen i særdeleshed og idéer i
almindelighed !
Men det var det vi vilde sige: Havde Garborg været taget paa
raad, var artikelen ikke kommet ind i ~Samtiden", ti Garborg advarer
mod frygt, og Gustave le Bon er en saare frygtagtig gammel herre.
Garborg maa i det hele, i sin sidste artikel, siges at være meget
naadig, naadigere end før mod kvindebevægelsen og kvinderne, men ogsaa
han kommer til at sige ting, som er det stik modsatte af faktum.
Hør her: „Sikkert er det, at det mandige ideal er kommet svært af
mode i de dele af verden, hvor kvindebevægelsen har faaet størst
magt". Nu er det en kjendt sag, at kvindebevægelsen har faaet størst
magt inden den angelsaxiske race, og endnu mere kjendt er det, at
mandsidealet: „energiens, daads- og forvovenhedsidealet (Garborgs
definition) er meget høit i kurs i den race. Og fra den races sprog
Nylænde, iste april 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
