Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Om ofullkomnade äktenskap efter svensk lov (af A. B. Wicksell)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
existerer ingen »giftorätt" *) dem imellem, og de har heller ingen gen
sidig forsørgelsespligt ligeoverfor hinanden. Heller ikke folger hustruen
mandens stand, hvad der jo i Sverige har nogen betydning, da her
endnu findes adel**). For at opløse dette ægteskab behøves ikke lov
og dom, forsaavidt begge parter er fuldkommen enige. I saa fald kan
de naarsomhelst opløse forbindelsen og gifte sig igen med andre. Er
de derimod ikke enige, saa blir det hele forhold forandret Om i saa
fald en af parterne ønsker at indgaa et nyt ægteskab, saa kan den
anden part nedlægge indsigelse derimod i retten. Denne maa da under
søge, hvorvidt han eller hun dertil har havt ret, d. v. s. om de virke
lig har været fæstefolk og virkelig levet sammen som mand og hustru.
Befindes dette- at forholde sig rigtig, saa erklærer dommeren den kla
gende for den andens „äkta man" eller „äkta hustru" efter omstændig
hederne, og gennem denne erklæring træder ægteskabet, hvad de civile
retsfølger anbelanger, ind i samme kategori som den slags, hvor der
kun har fundet sted et ægteskabsløfte uden nogen forlovelse, og hvor
ligeledes dommeren har erklæret „løftet fast" eller parterne for rette
ægtefolk. Er domstols erklæring falden, saa blir for det første ægte
skabet uopløseligt uden efter samme procedure som ved almindelig
skilsmisse mellem viede par, og om en af parterne kan tvinge sig til at
blive viet til en anden, saa blir dette straffet som bigami. Dernæst
indtræder ogsaa for den klagende part „giftorätt" i den andens bo.
Dog kan denne „giftorätt" ikke gøres gældende før ægteskabets opløs
ning ved døden eller ved skilsmisse. Forøvrigt er forholdet det samme
som ved det foregaaende.
Dengang da lovstifterne af 1734 skulde indføre vielsen som nød
vendig betingelse for et legalt ægteskab, erklærede Svea Hofrätt, som
blev anmodet om at afgive sin betænkning desangaaende, det som sin
„oförgrijpliga mening, att i detta målet wore säkrare at blifwa wijd
förra lagen". Lovstifterne fulgte ikke dette raad; men de fandt sig
altsaa dog beføjede til at give den gamle retspraksis en liden indrøm
melse ogsaa i den nye lov Dette skede da ved de paragrafer, jeg nys
citerede Hensigten med disse paragrafer var da at beskytte kvinder,
som under bedragerske forudsætninger lod sig bevæge til ægteskabeligt
samliv før vielsen, og det hele var saameget mere paakrævet, som man
jo kunde vente, at den sekelgamle praksis endnu sad ganske dybt
fæstet i folkets sæder. og at vielsen fremdeles kunde blive betragtet som
en-mere overflødig formalitet. Nu i vore dage maa man dog sige, at
*) >Giftorätl« er eiendomsrel til halvdelen af den anden æglefælles gods, forsaavidt
ikke delte bestaar i jord paa landet, der er arvet eller erlivervet før ægte
skabets indgaaelse.
**J Olivecrona og Nordling Schrewelhis mener, at akkurat de samme, følger »ind
træder, som ved et almindeligt ægteskab,
Nylænde, iste mai 1891. 139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
